Annonce
Erhverv

Københavns Kommune standser prestigebyggeri på 86 meter

Det kan blive nødvendigt at undersøge øvrige bygninger, efter at Bach-byggeri er stoppet, siger kommune.

Byggefirmaet Bach Gruppen skal "omgående" stoppe byggeriet af et 86 meter højt hus i København.

Det oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune i en pressemeddelelse.

Beslutningen kommer på baggrund af en foreløbig rapport fra Cowi og Aalborg Universitet. Her har man undersøgt højhusets fundament.

Byggeriet var igangsat på Faste Batteri Vej på Amager. Byggeriet kan dog ikke fortsætte, før Bach Gruppen leverer "nye, mere retvisende" beregninger af bygningens konstruktion.

- Vores eksterne rådgivere har peget på, at beregningerne af bygningens statik (hvorvidt en bygningskonstruktion er ligevægtig, red.) er ufuldstændige og ikke i tilstrækkelig grad tager højde for de udfordringer med bundpladen, som betonprøverne har vist.

- Derfor har vi i dag standset byggeriet, siger Rikke Sønderriis, der er Teknik- og Miljøforvaltningens områdechef i Område for Bygninger, i pressemeddelelsen.

Ekstra Bladet har tidligere kunnet fortælle, at fundamentet under det 86 meter høje hus er langt svagere, end det, byggeriet har foreskrevet, og end kommunen har godkendt.

Avisen har set rapporten fra Cowi og Aalborg Universitet, som er ved at blive udarbejdet på baggrund boreprøver fra fundamentet.

Den viser ydermere, at der er blandet gammel beton i fundamentet. Og at der ligeledes er fundet rester af plast, jern og fugemasse.

Ifølge Københavns Kommune kan det blive nødvendigt at undersøge andre bygninger, som Bach Gruppen har opført i området.

I en skriftlig kommentar til Ritzau skriver Bach Gruppen, at man efter påbuddet fra kommunen har stoppet byggeriet "øjeblikkeligt".

- Vi samarbejder fuldt ud med kommunen om at få alle områder af denne sag undersøgt til bunds og levere al den ønskede dokumentation, siger direktør Lene Christensen.

Hun tilføjer, at der i begyndelsen af den kommende uge er indkaldt til drøftelser med Københavns Kommune i forhold til det videre forløb.

Det var i 2017, at Bach Gruppen begyndte byggeriet på den syv hektar store grund.

Byggeriet skal efter planen tage 8-10 år og ved sin afslutning rumme 125.000 kvadratmeter boliger og erhvervsejendomme fordelt på blandt andet to højhuse.

Det ene højhus skal i sidste ende være 23 etager og cirka 86 meter højt. Det er den bygning, sagen omhandler. Det andet højhus ud mod Ørestads Boulevard bliver 99 meter højt fordelt på 30 etager.

Byggefirmaet er tidligere blevet politianmeldt af kommunen, da selskabet ikke kunne redegøre for, hvilken type beton der var brugt til højhusets fundament.

Desuden blev Bach Gruppens kontorer flere steder i landet i begyndelsen af september ransaget i forbindelse med efterforskningen af mulig dokumentfalsk i datterselskabet BG Beton.

Kommunen oplyser, at der ikke på nuværende tidspunkt er en "akut fare" forbundet med den aktuelle bygning på Amager.

Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Annonce
Annonce
Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer