30 procent af EU's landbrugsstøtte skal gå til grønne formål.
Landmænd i Danmark, Holland og Belgien skal have mindre, de baltiske mere, og alle EU's landmænd skal være grønnere.
Det er nogle af hovedtrækkene i EU-Kommissionens oplæg til en omfordeling af landbrugsstøtten i perioden 2014-2020, som landbrugskommissær Dacian Ciolos har offentliggjort i Bruxelles.
Landbrugsstøtten udgør med en værdi på over 400 milliarder kroner om året mere end 40 procent af EU's budget.
Danmark står til at miste fem procent af tilskuddet på syv milliarder, men kommissær Ciolos erkender, at det ikke bliver så markant en omfordeling, som han havde ønsket.
En af de mest kontroversielle dele af forslaget er idéen om at binde 30 procent af støtten til en række nye miljøkrav. Ciolos siger, at målet er at sikre, at landbruget i hele EU bliver mere konkurrencedygtigt - både økonomisk og økologisk.
Miljøorganisationer har på forhånd kritiseret forslaget for ikke at gå langt nok. De taler om en symbolsk 'grønvaskning' af støttemilliarderne, fordi langt de fleste penge stadig går til store industrilignende landbrug i Vesteuropa.
Landmænd i blandt andet Danmark, Holland, Belgien, Italien og Grækenland står ifølge kommissionens forslag til at blive ved med at modtage langt over det foreslåede EU-gennemsnit i 2020 på 271 euro (2000 kroner) pr. hektar i direkte EU-støtte.
Topscorer er Malta, der får over 650 euro pr. hektar.
Landmændene i Letland, der i øjeblikket får omkring 100 euro pr. hektar, står relativt set til at få hævet støtten mest, men vil stadig være på under halvdelen af gennemsnittet.
Det er langt fra sikkert, at EU-Kommissionens forslag bliver vedtaget i sin nuværende form. Debatten ventes at kunne vare op til to år.
/ritzau/