Annonce
Erhverv

Kommuner vurderer unges parathed forskelligt

Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

Der er store forskelle i kommunernes vurdering af, om de unge er klar til uddannelsessystemet, eller om de har brug for anden hjælp.

Er du uddannelsesparat eller ej?
Det har stor betydning for både størrelsen på den månedlige ydelse og den hjælp, man har krav på, hvis man som ung arbejdsløs uden en uddannelse søger om hjælp til at betale for mad, husleje og regninger.

Men der er store forskelle i kommunernes vurdering af, om de unge er klar til uddannelsessystemet, eller om de har brug for anden hjælp.
Det skriver Avisen.dk.

I Vesthimmerland Kommune blev hele 72 procent af de unge arbejdsløse uden en uddannelse erklæret uddannelsesparate i 2014. I Rudersdal Kommune var det derimod blot 32 procent.
Det viser en opgørelse, som Avisen.dk har lavet på baggrund af data fra jobindsats.dk

Ankestyrelsen offentliggjorde tidligere på ugen en ny stikprøveundersøgelse blandt 12 kommuner, som viser, at der i hver sjette sag sker fejl i kommunernes visitering af de unge arbejdsløse.

- Det, der kan gå galt, er, hvis man bare skrivebords-ekspederer de unge, så man ud fra en økonomisk tænkning flytter dem over i gruppen af uddannelsesparate, forklarer Mona Striib, næstformand i FOA, til Avisen.dk.

Og en fejlvisitering kan have store konsekvenser.
Hvis man visiteres som uddannelsesparat, forventer kommunen, at den unge arbejdsløse er i stand til at gå i gang med en uddannelse inden for ét år og gennemføre den. Samtidig må man nøjes med en ydelse svarende til SU.

Er der derimod så store faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer, at det ikke er tilfældet, så skal man erklæres for aktivitetsparat.

Det udløser ret til ekstra støtte og hjælp plus et aktivitetstillæg, så den offentlige ydelse svarer til kontanthjælp.

I kroner og ører betyder det, at en uddannelsesparat arbejdsløs mellem 25 og 30 år må nøjes med 5.945 kroner om måneden, mens en aktivitetsparat i samme aldersgruppe har krav på 10.849 kroner om måneden.
Avisen.dk's gennemgang af kommunernes visitering viser, at der ikke er et fast mønster at spore i kommunernes forskellige visitering af de unge.

Der er ingen klar forskel mellem store og små kommuner eller i forhold til kommunernes geografiske placering. Helt ned på nabokommuner er der således store forskelle i kommunernes vurderinger af de unge.

Enhedslistens kommunalordfører, Finn Sørensen, savner handling fra regeringen og forligspartierne bag kontanthjælpsreformen.
- Der er jo ingen logiske årsager til, hvorfor der skulle være så store forskelle helt ned på nabokommuner. Det er formentlig et udtryk for, at der sker alt for mange fejl, siger han til Avisen.dk.

- Pilen peger i sidste ende tilbage på ministeren og på de partier, der har lavet den her lovgivning, som efterlader så meget til et kommunalt skøn. Det er simpelthen ikke godt nok, når man ikke kan regne med at få den samme behandling fra kommune til kommune, siger Finn Sørensen.

På landsplan blev 58 procent af de 76.521 unge arbejdsløse under 30 år uden uddannelse i 2014 erklæret for uddannelsesparate.

  • Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand