Annonce
Erhverv

Lokal erhvervsuddannelse fastholder ansøgertallet

I tirsdags var der åbent hus for 6. klasserne fra landsdelens folkeskoler på erhvervsuddannelserne. Billedet herover er fra Celf i Nakskov. Foto: Jan Knudsen

Bekymring for fortsat dyk i erhvervsuddannelser - men lokalt lyspunkt

Trods masser af debat og politiske ændringer fortsætter faldet i antallet af unge, der vælger en faglig uddannelse. Men lokalt er der et lille lyspunkt: Den store erhvervsskole Celf fastholder sit ansøgertal.

Her i efteråret er i alt 505 begyndt på de forskellige uddannelser og grundforløb i Nykøbing og Nakskov. Det er fire færre end sidste år.

Dermed skiller Lolland-Falster sig positivt ud fra tendensen på landsplan, hvor flere års dyk se ud til at fortsætte.

For nogen tid siden var også undervisningsministeren ellers ude at konstatere, at nu havde man vendt udviklingen og fået stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse. Det gjaldt også for dem, der kommer direkte fra folkeskolen. Her var der nemlig på landsplan 432 flere ansøgere i år. Men samlet set er der sket et fald i antallet af unge, der er begyndt på skolerne, på omkring fire procent-

Det skyldes, at der var næsten 1.750 færre end sidste år, der valgte en faglig uddannelse efter at have været omkring andre uddannelser eller job.

Det er dem, der begynder på de såkaldte grundforløb 2 (G2).

Men også i denne sammenhæng - altså med de lidt "ældre unge" og deres valg af uddannelse - skiller Lolland-Falster sig ud.

Søgetallene til Cef viser nemlig en fremgang på 32 G2-elever i år sammenlignet med 2007. På G1 - elever direkte fra Folkeskolen - er der så her i landsdelen sket et fald på 36. Dermed når man altså facit stort set uændret - men med en anderledes sammensætning end på landsplan.

På Celf glæder administrerende direktør Michael Bang sig over, at man efter flere års fald kan holde et stort uændret elevtal. Og han glæder sig også over, at antallet af unge, der vælger faglig uddannelse efter at have været væk fra folkeskolen, er svagt stigende.

- Geografisk er vores optag i Nakskov uændret, så det er Nykøbing, der har haft fremgang. Det er faktisk bemærkelsesværdigt i en tid med høj beskæftigelse. Tidligere har vi oplevet, at ansøgere, der ellers havde fået ja til a begynde på Celf, i sidste øjeblik har valgt et ufaglært job i stedet for uddannelse. Det er ikke sket i samme omfang i år siger han.

Af de 504, der netop er begyndt på Celf, er 173 elever direkte fra folkeskolen - altså grundforløb 1 - mens 331 er grundforløb 2.

På landsplan skaber det fortsatte fald i ansøgertallene til de faglige uddannelser bekymring.

- Det sætter både erhvervsskolerne og arbejdsmarkedet under pres, at der fortsat ikke er udsigt til at få uddannet flere faglærte, siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier.

- Det er positivt, at vi kan se en lille stigning af de helt unge, men det opvejes desværre af en langt større tilbagegang for de lidt ældre. De senere års markante stigning i tilgang til de gymnasiale uddannelser har ikke fået flere til at vælge en erhvervsuddannelse senere. Det kalder på en ambitiøs politisk handling for at kunne efterkomme behovet for faglært arbejdskraft, tilføjer han.

Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier roser i øvrigt det nye udspil med 55 forslag, der skal styrke erhvervsuddannelserne.

- Men det skal følges op af en robust genopretning af skolernes økonomi, som løbende er blevet udhulet, siger Lars Kunov.

Der er mangel på faglært arbejdskraft i en række brancher. Også for eksempel kokke, tjenere med flere. Billedet her er fra åbent-hus arrangementet for 6. klaserne på Celf i Nykøbing i tirsdags. Foto: Claus Hansen
  • I tirsdags var der åbent hus for 6. klasserne fra landsdelens folkeskoler på erhvervsuddannelserne. Billedet herover er fra Celf i Nakskov. Foto: Jan Knudsen
  • Der er mangel på faglært arbejdskraft i en række brancher. Også for eksempel kokke, tjenere med flere. Billedet her er fra åbent-hus arrangementet for 6. klaserne på Celf i Nykøbing i tirsdags. Foto: Claus Hansen
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer