Annonce
Erhverv

Lokalt turistboom i 2019

Lolland-Falster har i 2019 haft det højeste antal turister i 10 år. Foto: Business Lolland-Falster

Mere end 1,8 millioner turister besøgte Lolland-Falster i 2019.

Sommersæsonen slog alle rekorder med mere end 700.000 overnattende gæster, og nu sætter tal fra Danmarks Statistik punktum for det bedste år for turismen i 10 år - målt på antallet af besøgende.

Mere end 1,8 millioner turister besøgte Lolland-Falster i 2019.

Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik, og det lokale turismeerhverv kan derfor se tilbage på et år med særdeles gode besøgstal.

Destinationschef i Visit Lolland-Falster Brian Lindorf Hansen glæder sig over tallene, men understreger et behov for at udvide kapaciteten for at imødekomme efterspørgslen.

- Væksten er for alvor tilbage. 2019 er det bedste år målt på antallet af besøgende i 10 år og er kun overgået af fem andre destinationer på landsplan, fortæller destinationschef i Visit Lolland-Falster, Brian Lindorf Hansen.

Den gode udvikling skal blandt andet ses i lyset af en stigning på 3,9 procent i antallet af tyske turister i forhold til 2018.

- Lolland-Falster er en yndet feriedestination for vores tyske naboer - og antallet af tyske besøgende er stigende. Det er især feriehussegmentet, der trækker statistikken op, fortsætter destinationschefen.

Tallene fra Danmarks Statistik viser desuden, at hele 69 procent af stigningen sker i skuldersæsonerne.

Stigningen i skuldersæsonerne vækker begejstring i Visit Lolland-Falster.

- Det er afgørende, at vi formår at tiltrække gæster i netop skuldersæsonerne, hvor der som udgangspunkt ikke er de store kapacitetsudfordringer - i modsætning til højsæsonen. Derfor har vi i Visit Lolland-Falster sammen med erhverv og kommuner fokus på netop at udvikle skuldersæsonerne. Lolland-Falster har noget at byde på en større del af året end sommerferien, påpeger destinationschefen.

Samlet set omsætter turismen på Lolland-Falster for cirka 2,5 milliarder kroner årligt.

Og landsdelen tegner sig for 53 procent af alle Region Sjællands overnattende udenlandske gæster - hvilket gør Lolland-Falster til regionens største turistdestination.

Turismeerhvervet har derfor stor betydning for den samlede udvikling på Lolland-Falster.

- Øget fokus på skuldersæsonerne gør det ikke alene. Lolland-Falster skal kunne tilbyde flere feriehuse, der kan udlejes hele året - det er afgørende for, at vi kan vækste i de kommende år, slutter Brian Lindorf Hansen.

Destinationschef Brian Lindorf Hansen, Visit Lolland-Falster glæder sig over de mange turister, men peger også på udfordringer. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
  • Lolland-Falster har i 2019 haft det højeste antal turister i 10 år. Foto: Business Lolland-Falster
  • Destinationschef Brian Lindorf Hansen, Visit Lolland-Falster glæder sig over de mange turister, men peger også på udfordringer. Foto: Jan Knudsen/Arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand