Annonce
Erhverv

Mærsk taber 18 milliarder i værdi efter årsregnskab

Mærsks forventninger til 2019 er ramt af en "giftig cocktail" af et måske kommende brexit og handelskrig mellem USA og Kina, forklarer senioranalytiker for Sydbank. (Arkivfoto.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Beskedne forventninger til 2019 gav stort kursfald for både Mærsks A- og B-aktie torsdag.

Torsdag blev en kedelig dag for aktionærerne i A.P. Møller-Mærsk, som tidligere på dagen præsenterede sit regnskab for 2018.

Da handlen lukkede klokken 17, havde A-aktien mistet 9,6 procent af sin værdi og B-aktien 10,1 procent.

Dermed blev koncernen mere end 18 milliarder kroner mindre værd torsdag.

Særligt har de beskedne forventninger til 2019 tynget Mærsk-aktien.

Koncernen venter i år en indtjening på omtrent samme niveau som i det forgangne år.

- Forventningerne er baseret på vores syn på verden lige nu og her, og vi kigger ind i en verden, som ser mere usikker ud end sidste år. Vi har et fald i den økonomiske vækst, sagde administrerende direktør Søren Skou på et pressemøde torsdag formiddag ifølge Ritzau Finans.

I den forbindelse fortalte han, at blandt andet handelskrigen mellem USA og Kina giver usikkerhed for Mærsk, som altså går et vanskeligt 2019 i møde.

Den vurdering deler flere analytikere, blandt andre Morten Imsgard, der er senioranalytiker hos Sydbank.

- Mærsk er meget afhængig af, at der er god økonomisk vækst i verden, da selskabet lever af at fragte containere, siger han.

- En handelskrig mellem USA og Kina - og måske også USA og Europa - et måske kommende brexit og generelt økonomisk afmatning er en rigtig giftig cocktail for Mærsk.

Ikke alt er dog skidt for Mærsk, for slutningen på 2018 var godkendt, mener han og påpeger i øvrigt, at selskabet i 2018 har vist, at det kunne reducere sin omkostningsbase.

I forhold til Ocean, som er Mærsks kerneforretning, blev 2018 dog ikke så godt som forventet.

Ocean dækker over containerfragten til søs og består af rederierne Maersk Line og nytilkøbte Hamburg Süd - samt otte havneterminaler. I 2018 stod Ocean for 70 procent af Mærsks omsætning.

Mens driftsprofitten blev nogenlunde som forventet, voksede afdelingen ikke så meget som forudset.

I løbet af torsdag faldt B-aktien i Mærsk til 8418 kroner, mens A-aktien faldt til 7945 kroner. Kortvarigt var B-aktien endda nede i 8180 kroner.

Regnskabet for 2018 præsenterede en omsætning på 39 milliarder dollar, hvilket svarer til mere end 256 milliarder kroner. Det er en stigning på omkring otte milliarder dollar fra året før.

Samlet faldt C25-indekset med 0,5 procent til 1086,98 torsdag. Her var faldet i Mærsk-aktierne i den grad med til at trække indekset ned.

  • A.P. Møller-Mærsk A/S kommer med årsregnskab
    Mærsks forventninger til 2019 er ramt af en "giftig cocktail" af et måske kommende brexit og handelskrig mellem USA og Kina, forklarer senioranalytiker for Sydbank. (Arkivfoto.) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer