Annonce
Erhverv

Milliardplan skal redde Norwegian

Norwegian risikerer at gå konkurs, hvis ikke det lykkes selskabet at rekonstruere virksomheden og dermed få adgang til hjælpepakke fra den norske stat. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters

Flyselskabet foreslår blandt andet at konvertere gæld til aktier for at få adgang til hjælpepakke fra staten.

Det kriseramte luftfartsselskab Norwegian kommer nu med en række forslag, der skal hjælpe selskabet ud af dets pressede økonomiske situation.

Det sker for at sikre, at flyselskabet kan leve op til den norske stats krav og dermed få adgang til statens hjælpepakke.

Det skriver Norwegian i en pressemeddelelse og en indkaldelse til en ekstraordinær generalforsamling.

Norwegian ønsker blandt andet at konvertere gæld til aktier ved at indgå aftaler med långivere såsom leasingselskaber og andre kreditorer.

Ifølge luftfartsselskabet vil gældskonverteringen og de nye aktier gøre det muligt for selskabet at få adgang til et milliardbeløb under den norske stats hjælpepakke.

Det vil sikre, at det udfordrede selskab kan stå imod den nuværende coronakrise.

Men ifølge Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank, har Norwegian sat sig selv en meget svær opgave. For der er tale om en "mindre rekonstruktion", mens selskabet "styrtbløder".

- Det er ikke umuligt, men det er nok det værst tænkelige tidspunkt nogensinde at skulle ud at forsøge at skrabe penge sammen.

- Det er ikke nemt at få nogen långivere til ligefrem at slette lån og så få aktier i Norwegian i stedet for, siger han.

Flyselskabet sikrede sig i slutningen af marts opbakning til at få den første del af den redningspakke for flysektoren, som den norske stat offentliggjorde for omkring tre uger siden.

Betingelsen for, at Norwegian kunne få den, var, at kommercielle aktører var villige til at stille garanti for ti procent af beløbet på 300 millioner norske kroner.

Denne gang kræver den norske stat, at flyselskabet skaffer et milliardbeløb for at kunne få del i hjælpepakken og dermed tre milliarder norske kroner i statsgaranti.

Jacob Pedersen vurderer, at den norske regering med kravene ønsker at sende et signal om, at man ikke vil give nogen "gratis middag" til et selskab, der også før coronakrisen var økonomisk presset, heriblandt Norwegians långivere eller aktionærer.

- Det er nogle ekstremt strenge krav, den norske regering har stillet op.

- Mange af de andre flyselskaber lever let op til de her krav, fordi de har penge på kistebunden. Det har Norwegian ikke. Og derfor er man altså i store vanskeligheder, siger han.

Aktieanalysechefen forudser på nuværende tidspunkt to scenarier, hvis det ikke lykkes Norwegian at gennemføre rekonstruktion. Enten poster den norske stat penge i flyselskabet og redder det. Og ellers går Norwegian konkurs.

Norwegian har indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling 4. maj, hvor selskabet vil have godkendt tiltagene.

  • FILE PHOTO: Norwegian Air Sweden Boeing 737-800 plane SE-RRJ approaches Riga International Airport in Riga
    Norwegian risikerer at gå konkurs, hvis ikke det lykkes selskabet at rekonstruere virksomheden og dermed få adgang til hjælpepakke fra den norske stat. (Arkivfoto). Foto: Ints Kalnins/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand