Annonce
Erhverv

Møbelhus får nyt liv efter Idé Møbler

Det tomme møbelhus på hjørnet af Randersvej og Gaabensevej i Nykøbing bliver snart fyldt op med møbler igen. I hvert fald i det meste af bygningen. Foto: Anders Knudsen

Idé Møblers tidligere møbelforretning i Nykøbing har stået tom i halvandet år, men snart rykker en ny, lokal lejer ind.

Siden slutningen af november 2018 har Idé Møblers tidligere møbelhus på hjørnet af Randersvej og Gaabensevej i Nykøbing stået tomt. Dengang flyttede Idé Møbler til nye lokaler i Guldborgsundcentret i Sundby L. og skiftede samtidig navn til Ilva.

Men nu kommer der snart nyt liv i det gamle møbelhus på Randersvej 2 igen. Her åbner vestlollandske Ullerslev Snedkerforretning nemlig en ny butik under navnet Møblér Boligcentret Jarvig.

Det er dog ikke hele den cirka 5.000 kvadratmeter store bygning, der nu igen bliver møbleret. Den nye lejer har lejet cirka 3.000 kvadratmeter i både stueplan og på første sal, mens den del, der ligger længst væk fra hovedindgangen ikke indgår i lejemålet.

Lejemålet er kommet i stand efter, at indehaver Torbjørn Nielsen fra Ullerslev Snedkerforretning, som også har Jarvig Møbler på Maglemervej ved Maribo, for et halvt års tid siden besluttede at sælge bygningerne ved Maribo, da han fik et godt tilbud.

Og da det ikke lykkedes at finde et andet sted i Maribo, hvor forretningen kunne ligge, rettede han i stedet blikket mod den tomme bygning i Nykøbing.

- Der går otte til 14 dage endnu, før vi har solgt varerne ud i Maribo. Derefter begynder vi at bygge forretningen op i Nykøbing, så vi kan åbne engang efter sommerferien. Det bliver formentlig i august eller september. Coronakrisen betyder lidt for, hvornår vi kan få de forskellige varer, og derfor er tidsplanen ikke helt på plads endnu, fortæller Torbjørn Nielsen.

Som nævnt er det kun godt halvdelen af den tidligere Idé Møbler-bygning, han har lejet. Og det er helt bevidst.
- En møbelforretning på næsten 5.000 kvadratmeter er ikke rentabel i dag. Vi har lejet arealet fra hovedindgangen og til godt midt i bygningen samt lageret og den lille bygning, der ligger lige til venstre, når man kommer ind ad hovedindgangen, forklarer han.

Som navnet antyder bliver forretningen i lighed med den snart afviklede i Maribo, forretningen i Ullerslev samt en møbelforretning i Vordingborg, som Torbjørn Nielsen også ejer, en del af Møblér-kæden. Men butikken i Nykøbing får også Jarvig og Boligcentret som en del af navnet.

- Vi er lokale, og det vil vi gerne signalere. Boligcenter-navnet stammer fra før, det hed Idé Møbler, og Jarvig har været et kendt møbelnavn i Maribo i næsten 100 år, forklarer Torbjørn Nielsen.

Udover Møblér-kædens sortiment kommer forretningen i Nykøbing også til at forhandle Wegner-møbler, polstermøbler og meget andet indenfor boligindretning. Der bliver også en afdeling med senge, et stolestudie med forskellige stole, en gardinafdeling samt lidt brugskunst, fortæller Torbjørn Nielsen.

  • Det tomme møbelhus på hjørnet af Randersvej og Gaabensevej i Nykøbing bliver snart fyldt op med møbler igen. I hvert fald i det meste af bygningen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Regn over Dølle - men solen er på vej

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik