Annonce
Erhverv

Novos it-udbryder får flere penge fra kunder uden for familien

NNIT-topchef Per Kogut er tilfreds med 2017, hvor især fjerde kvartal bød på fremgang. Foto: Scanpix/Linda Kastrup

NNIT havde fremgang i omsætning og bundlinje i 2017. En voksende del af omsætningen kommer ikke fra Novo.

It-selskabet NNIT havde fremgang i omsætning og bundlinje i 2017. Det viser selskabets regnskab.

Resultatet landede på 216 millioner kroner. Det er en stigning på 0,4 procent sammenholdt med 2016. Omsætningen voksede 4,6 procent til knap 2,9 milliarder kroner. Det viser selskabets regnskab for 2017.

- Vi afslutter et turbulent 2017 med et stærkt fjerde kvartal, så nu går vi ind i 2018 med ro i maven, siger topchefen Per Kogut i regnskabet for 2017, hvor et forlig med en kunde i oktober kostede NNIT 33 millioner kroner på driftsoverskuddet.

Regnes udgifter til forliget ikke med, steg omsætningen 5,5 procent og bundlinjen 9,8 procent, lyder det i regnskabet.

NNIT var indtil 2015 en del af medicinalgiganten Novo Nordisk, men blev udskilt som et selvstændigt selskab og børsnoteret i 2015.

En stor del af koncernens omsætning kommer fortsat fra Novo Nordisk, men NNIT står i stigende grad på helt egne ben.

Andelen af omsætning fra kunder uden for Novo Nordisk-koncernen var i 2017 57,3 procent sammenholdt med 55,2 procent i 2016, lyder det i regnskabet.

Og det kommende år kan byde på yderligere vækst.

Ifølge selskabets administrerende direktør, Per Kogut, er der flere kontraktmuligheder på vej. Han peger særligt på vækstmuligheder inden for internationale biovidenskabelige kunder.

- Vi udtaler os ikke om pipelinen, men hvis man skal tage den sådan i relative størrelser, så har vores pipeline aldrig været større, end den er nu, siger Per Kogut i et interview med Ritzau Finans.

I 2018 venter NNIT en omsætningsvækst på 4-7 procent og en overskudsgrad på omkring 10-10,5 procent. Overskudsgraden er et udtryk for, hvor stor en del af omsætningen, der bliver til overskud på bundlinjen.

- I 2018 handler det om at fortsætte med at fastholde, udvikle og transformere de kunder, vi har på dansk grund, men så i særdeleshed også at fortsætte salget til internationale life science-kunder, siger Per Kogut.

Han nævner i den sammenhæng, at selskabet har åbnet kontor i Shanghai - det andet i Kina - og i Bangkok i Thailand, hvilket skal hjælpe med at sikre vækst i den region.

- Det er fordi, vi tror på fremtiden, og at Asien også vil udgøre et stort marked for os fremadrettet, forklarer Per Kogut.

  • Per Kogut
    NNIT-topchef Per Kogut er tilfreds med 2017, hvor især fjerde kvartal bød på fremgang. Foto: Scanpix/Linda Kastrup
Annonce
Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Annonce
Annonce
Lolland

Kommune advarer efter hackerangreb: Cirka 1400 borgeres data kan være lækket

Lolland

Fra VM i Qatar til Maribo: Du får et bedre og mere lykkeligt liv

Vejret

Nu lægger sommervarmen sig over Sydhavsøerne: Så varmt bliver det

Politik

Minister efter ny aftale: Så meget stiger prisen på oksekød

112

Evakuerede beboere: Brand brød ud i lejlighed

Politik

Få overblikket: Her er hovedpunkterne i den grønne trepartsaftale

Samfund

Aggressiv modreaktion: - Det ligner en grim skilsmisse

Lokal nyt

Taget på fersk gerning: Forsøgte at liste ud af supermarkedet

112

Kørte 175 km/t i 90-zone

Sport

Spanien hjælper Danmark før Serbien-brag: Sådan går vi videre ved EM

Sport

Kontraktforlængelse - Sikkert kort bliver hos Bjørnene

112

Natlig indbrudstyv stjal nøgler og bil - men politiet holdt øje

Trafik

Efter stort tog-kaos: Opløftende melding fra DSB

Indland

Hver fjerde borger har mad og vand til tre døgn i hjemmet

Politik

Fik nej til nyt partinavn

Annonce
Annonce
Lolland

Dinosaur forsvundet på vej til Knuthenborg

112

Ung mand hjalp Islamisk Stat og straffes med fire år

Indland

Kronprins Christian er blevet student

Erhverv

Danish Crown fremrykker lukning af Ringsted-slagteri

112

Rasende 27-årig fik peberspray: Skabte kaos i toget

112

Roses af brandvæsnet efter brand:- Det var effektivt arbejde

Samfund

Aeah forstår det ikke: Nu skal broren flytte igen