De mange milliarder, som ECB sender ud i økonomien, skal følges op reformer for at give økonomien et boost.
USA har haft succes med at lade seddelpressen køre og købe statsobligationer op for at få økonomiens hjul til at snurre hurtigere og skabe flere arbejdspladser.
Om Europa vil få samme succes med de 8500 milliarder kroner, som Den Europæiske Centralbank (ECB) spytter ud i markedet fra marts til september 2016 for at hjælpe den økonomisk syge patient, vil kun tiden vise.
Det siger overvismand, økonomiprofessor ved Københavns Universitet Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
- De mange milliarder er ikke det eneste, der er brug for. Initiativet kan ikke stå alene, men skal følges op af strukturreformer i eurolandende for at forbedre arbejdsmarkederne og hæve pensionsalderen.
- Det har eksempelvis både Tyskland og Frankrig brug for, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen til Ritzau.
Men der er stor forskel på vilkårene for centralbankerne i USA og Europa. Mens USA har en tæt koordineret finanspolitik mellem de 52 stater, står Den Europæiske Centralbank overfor 19 nationalstater i euroen med hver deres regering og finanspolitik.
- Manøvren kan gå godt, hvis der er begrundet tillid til, at landene får den offentlige økonomi under kontrol. Meningen er jo, at milliard-indsprøjtningen skal rulles tilbage igen og de nye penge suges op igen. Til den tid skal statsobligationerne gerne være noget værd.
- Den tillid er måske sværere i Europa, fordi de enkelte stater kan handle mere uafhængigt. Nogle vil måske føle sig fristet til at slække på reformerne, der skal for forbedre den offentlige økonomi på længere sig, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Han tilføjer, at hvis landene slækker på reformpolitikken, vil de stadig står i en dårlig situation, når ECB engang ud i fremtiden ruller programmet tilbage, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Selv om krisen har været og er hård ved Europa, har den på et punkt være positiv for den europæiske valutaunion. Den er blevet tømret bedre sammen og er blevet bedre til at overholde egne regler end tidligere.
- Finanskrisen har været positiv på den måde, at politikerne blev tvunget til at gennemføre strammere regler. Der er blevet mere finanspolitisk centralisering, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.