Annonce
Erhverv

Ryanair-ansattes aktion i Tyskland rammer danske ruter

Tyske Ryanair-ansatte har forladt deres arbejde onsdag, hvilket har givet aflysninger også i Danmark. Foto: Silas Stein/Ritzau Scanpix

Irske Ryanair må igen notere sig, at selskabets ansatte strejker. Onsdag giver det aflysninger i Tyskland.

Piloter og ansatte fra Ryanair i Tyskland har onsdag morgen forladt deres job i protest over, at forhandlinger med selskabet ikke er kommet nogle vegne.

Ryanair fortæller ifølge nyhedsbureauet AFP, at 150 ud af 400 flyvninger fra Tyskland er aflyst. Københavns Lufthavn og Billund Lufthavns hjemmesider viser, at flere Ryanair flyvninger er aflyst.

Der er ikke tale om en decideret strejke, men en såkaldt "walk-out", hvor ansatte forlader deres job. Den er kaldt af Tysklands pilotforening og fagforeningen Verdi.

Ryanair beskriver ifølge nyhedsbureauet AFP aktionen som "unødvendig" og "uacceptabel".

Større aktioner af lignende karakter fra de ansatte i Belgien, Italien, Holland, Portugal og Spanien skal være på trapperne i den kommende periode.

Sommeren har været præget af mange strejker i Ryanair ligesom også efteråret var det.

Gennem efteråret og vinteren måtte Ryanair aflyse over 20.000 afgange, hvilket berørte omkring 700.000 passagerer.

De mange strejker startede, da der efterhånden er mangel på piloter i Europa. Det fik Ryanairs ansatte til at kræve bedre arbejdsforhold. Det afviste Ryanair.

Siden da er Ryanair, der historisk har haft et meget anstrengt forhold til fagforeninger, begyndt at lave aftaler med fagforeninger i forskellige lande.

Senest er der kommet en aftale i Italien og før det i Irland. Aftalen i Irland kom delvist i mål, fordi Ryanair truede med at flytte flere fly og 300 arbejdspladser til Polen.

- Det er sådan, Ryanair forhandler med sine ansatte. Ved at skræmme dem og true dem med tab af job, siger næstformand i den tyske pilotforening Markus Wahl.

Ryanair sagde tirsdag, at fortsatte strejker i Tyskland kan føre til, at man flytter fly og nedlægger arbejdspladser.

- Vi kommer ikke med trusler. Hvis man har løbende strejker, så er det den økonomiske effekt, sagde marketingdirektør for Ryanair Kenny Jacobs tirsdag ifølge AFP.

  • FILES-GERMANY-AVIATION-STRIKE-RYANAIR
    Tyske Ryanair-ansatte har forladt deres arbejde onsdag, hvilket har givet aflysninger også i Danmark. Foto: Silas Stein/Ritzau Scanpix
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer