Sag om udbytteskat vokser med op mod en milliard kroner

Sagen om formodet svindel med dansk udbytteskat kan være op mod 940 millioner kroner højere end hidtil antaget på grund af fejl hos banker i Danmark.

Det viser dokumenter fra Skatteministeriet, som DR og Børsen er i besiddelse af.

Pengene skal lægges oveni de 12,7 milliarder kroner, som udenlandske investorer i forvejen vurderes at have snydt de danske skattemyndigheder for i sagen, hvor de i strid med reglerne har fået tilbagebetalt dansk skat på aktieudbytter.

Papirerne viser, at der er sket omfattende fejl i den bankordning, som Nordea Danske Bank og SEB har stået for i en årrække.

Den har ifølge ministeriet medført uretmæssige udbetalinger på mellem 712-940 millioner kroner. Det skal være sket i perioden 2012-2015.

Bankordningen betød, at de tre banker havde lov til selv at stå for refusion af udbytteskat på vegne af udenlandske investorer.

Refusionen er en mulighed, investorer har i nogle lande for ikke at skulle betale skat af udbytter på aktier flere gange.

Ordningen skulle gøre processen lettere for både de danske skattemyndigheder og de udlændinge, der havde danske aktier.

Bankerne har ifølge Skatteministeriet fejlet ved at have udbetalt den samme udbytteskat flere gange, tilbagesøgt udbytteskat på lånte aktier og søgt om refusion for investorer i lande, hvor det ikke var muligt at få penge tilbage.

Der er ikke tale om bevidst snyd, så bankerne vil blive søgt holdt ansvarlige for fejlene.

Bankordningen blev lukket for fire år siden, da myndighederne blev klar over, at der blev snydt med tilbagebetaling af dansk udbytteskat. Skatteminister Morten Bødskov (S) mener, at bankordningen var en fejl.

- Der er ingen tvivl om, at bankerne har et ansvar, men det har skattevæsenet også.

- Samlet set var bankordningen en dårlig ordning. På bundlinjen står, at det var helt rigtigt at få den her ordning lukket i 2015, siger skatteminister Morten Bødskov (S) til DR.

SEB afviser i en mail til DR, at der skulle være sket fejl, som har betydet, at den danske statskasse er gået glip af det beløb, som Skatteministeriet når frem til.

Danske Bank og Nordea kan heller ikke genkende billedet af, at der skulle være sket svindel gennem deres håndtering af bankordningen.