Efterlønsreformen forkortes fra tre til fem år. Desuden rykkes tidspunktet for, hvornår man kan gå på efterløn og folkepension.
Har man indbetalt til efterløn siden 1999, vil man kunne hæve omkring 67.000 kroner. Tommelfingerreglen er, at man opsparer 5000 kroner om året. Dertil kommer renter.
(Fødeår: Halvår) - (Efterlønsalder) - (Pensionsalder)
1953:1 - 60 - 65
1953:2 - 60 - 65
1954:1 - 60,5 - 65,5
1954:2 - 61 - 66
1955:1 - 61,5 - 66,5
1955:2 - 62 - 67
1956:1 - 62,5 - 67
1956:2 - 63 - 67
1957:1 - 63 - 67
1957:2 - 63 - 67
1958:1 - 63 - 67
1958:2 - 63 - 67
1959:1 - 63,5 - 67
1959:2 - 64 - 67
1960:1 - 64 - 67
1960:2 - 64 - 67
1961:1 - 64 - 67
1961:2 - 64 - 67
1962:1 - 64 - 67
1962:2 - 64 - 67
1963:1 - 65 - 68
1963:2 - 65 - 68
1964:1 - 65 - 68
1964:2 - 65 - 68
1965:1 - 65 - 68
1965:2 - 65 - 68
1966:1 - 65 - 68
1966:2 - 65 - 68
1967:1 - 66 - 69
1967:2 - 66 - 69
1968:1 - 66 - 69
1968:2 - 66 - 69
1969:1 - 66 - 69
1969:2 - 66 - 69
1970:1 - 66 - 69
1970:2 - 66 - 69
For de efterfølgende årgange vil efterløns- og pensionsalderen løbende blive hævet i takt med stigningen i den gennemsnitlige levetid.
Kilde: Finansministeriet
/ritzau/