Sidste års solrekord holder ferielystne danskere hjemme

Alt tyder på, at der bliver rift om sommerhusene og travlt i forlystelsesparkerne i Danmark til sommer. Sidste års lange og solrige sommer får nemlig efter alt at dømme flere danskere til at droppe udenlandsrejsen og blive hjemme.

Ifølge Dansk Erhvervs årlige befolkningsundersøgelse svarer 22 procent af de adspurgte danskere, at sidste års gode sommervejr har gjort dem mere tilbøjelige til at blive i Danmark til sommer.

- Det er det, vi kalder Roskilde Festival-effekten. Hvis det er godt vejr det ene år, så er det let at sælge billetterne til det næste. Og hvis det er et år med smat, så er det sværere, siger chef for turisme- og oplevelsesøkonomi hos Danske Erhverv Lars Ramme Nielsen.

Skeler man til antallet af bookede uger i danske sommerhuse til sommeren 2019 i starten af året er der da også en mærkbar stigning.

Ifølge Danmarks Statistik var der i starten af 2019 booket 20.973 uger af danskere i danske sommerhuse til sommeren 2019. For 2018 var tallet 17.941 uger.

Den varme sommer kan også mærkes hos en af Danmarks største rejsearrangører, TUI Danmark.

- Vi ser, at kunderne venter længere tid med at bestille deres rejse. Og det hænger nok sammen med, at de gerne vil se, hvordan vejret udarter sig.

- Det er klart, at volumen sammenlignet med sidste sommer ikke er ligeså stor. Men der er stadig mange destinationer, der overrasker positivt, siger pressechef i TUI Danmark Mikkel Hansen.

Dansk Erhverv advarer om, at der kan komme stor rift om sommerhusene. For ikke bare ser flere danskere ud til at blive i landet, så ligger de tyske sommerferier således, at de for en stor dels vedkommende rammer sammen med den danske.

Erhvervsinteresseorganisationen peger derfor på, at man kunne gøre det lettere at leje sommerhuse ud.

- Hovedpinen er, at mens det er dejligt, at der er udsolgt i juli, så står der jo massere tomme sommerhuse i Danmark.

- Det vil sige, at der er en kapacitet, der ikke bliver udnyttet ordentligt, og der er penge, der ikke bliver tjent.

- Det er skidt for både familierne, der kunne få penge i kassen, og erhverv i områderne, der kunne tjene mere, siger Lars Ramme Nielsen.