Sukkerfolkene er i defensiven

Det er mere blevet et spørgsmål om, hvem der skal stå med minus end om fordeling af overskuddet, når det gælder den tidligere så givtige roedyrkning her i området ...

Det satte også sit præg på de møder, som dyrkerforening og Nordic Sugar har holdt her onsdag og torsdag i Nykøbing og Rønnede. Ikke sådan at forstå, at parterne - landmænd og producent - skændes højlydt, selv om der bestemt faldt beske bemærkninger fra især roedyrkere til Nordic Sugar.

Det liger mere i selve udgangspunktet. Hvem havde for år tilbage kunnet forestille sig, at man ved et informationsmøde for landmænd skulle have et punkt på dagsordenen under overskriften "Hvorfor er det en god idé at dyrke sukkerroer"? Dengang stod landmændene og trippede for at komme ind i den stabile og lukrative afgrøde.

Denne uges møder handlede overordnet om kontrakttegningen for 2019. Den defensive tilgang afspejler sig ikke kun hos Nordic Sugar, men også hos Danske Sukkerroedyrkere, hvor formand Jørn Dalby ikke lægger skjul på sin bekymring.

- Vi mener i foreningen, at roerne naturligvis skal have en plads i vores sædskifte. Vi har kæmpet hårdt for en højere afregningspris. Men Nordic Sugar og Nordzucker meldte tilbage, at man producerer med tab. Så vi kom ikke videre. Derfor indgik vi et kompormis med uændret pris. Jeg kan kun sige til hver enkelt af jer, at I bør gå hjem at regne på jeres egne tal og så træffe afgørelse på det grundlag, sagde Jørn Dalby til de cirka 100 fremmødte til orienteringsmødet på sukkerfabrikken i Nykøbing.

- Vi håber, at så mange vil dyrke roer, at Nordic Sugar også er her, når markedet vender. Og så vl vi naturligvis kræve højere priser, understregede han.

Han påpegede også - som det også blev foreslået fra salen - at Nordic Sugar og Nordzucker kan lette på kassen med egenkapital, så man til en vis grad kan afbøde virkningerne af de lave afregningspriser for dyrkerne - der i år så også har dybe panderynker på grund af tørken og de konsekvenser, den måtte have for roeudbytterne.

- Det kan ikke være os dyrkere alene, der skal bære underskuddet. I må føre penge ud til landmændene, lød det fra flere, som også satte spørgsmålstegn ved, om Nordic Sugar nu også reelt mener og handler ud fra, at dyrkere og fabrikker har fælles interesse i sukkerproduktionen.

- Vi har en fælles interesse. Det skal I ikke være i tvivl om. Men der er altså også en afsætningsside, sagde Bo JM Secher, Nordic Sugar Agricenter.

Han medgav i øvrigt, at der netop nu er "et vindue" for måske at satse i retning af maltbyg i kraft af et højt prisniveau. Men han pointerede kraftigt, at sukkerroerne efter hans opfattelse - og beregninger - fortsat er en attraktiv og konkurrencedygtig afgrøde.

- Set over en 10-årig periode har vi haft både stabile og stigende udbytter. Og sukkeroedyrkningen har en række andre klare fordele for landmændene - og for lokalområdet i kraft af arbejdspladser, understregede Bo JM Secher, som hurtigt blev imødegået fra salen, hvor det blev undersrtreget, at den nye transportordning har fjernet lokale job.

Et andet her og nu-diskussionsemne er startidspunktet for årets kampagne.

Dyrkerne ønsker i den øjeblikkelige tørkesituation så sen kampagne-start som muligt. Og i hvert fald slet ikke noget i retning af sidste års cirka 10. september. Dyrkerformand Jørn Dalby kaldte de tidlige kampagnstarter for "en dødsspiral". Men der kom ingen løfter og ingen dato på årets kampagnestart fra Nordic Sugar.

Men angående udbytterne i år konkluderede Bo JM Secher - og det kunne stå for sukkeristuationen generelt: Der er håb endnu ...