Annonce
Erhverv

Tøjeksperten-kæde reddet, men ...

Selskabet bag Tøjeksperten-kæden er reddet, men lukningen af butikken i Nakskov står ved magt. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto

Lukningen af butikken i Nakskov står dog ved magt, og et ophørsudsalg er sat i gang.

Selskabet bag herretøjskæden Tøjeksperten, PWT Group, har længe kæmpet med økonomiske problemer - hvilket blandt andet førte til, at det i fredags blev besluttet at lukke en række butikker rundt om i landet, herunder butikken i Søndergade i Nakskov.

Tirsdag formiddag var der så lidt positivt nyt om PWT Group og dermed også Tøjeksperten. På et såkaldt kreditormøde blev en plan for en rekonstruktion af selskabet nemlig vedtaget med stor opbakning, lyder det i en pressemeddelelse fra PWT Group.

Det får dog ikke betydning for de butikker, som allerede har fået at vide, at de skal lukke. Lukningen af disse butikker er nemlig et led i rekonstruktionen, fortæller Brian Børsting, Director Marketing & E-commerce hos PWT Group, til folketidende.dk.

Tøjekspertens butik i Nakskov oplyser da også i et opslag tirsdag formiddag på Facebook under overskriften "Alt skal væk", at butikkens ophørsudsalg nu er startet.

I forhold til resten af selskabet betyder tirsdagens vedtagne redningsplan blandt andet, at selskabets kreditorer accepterer foreløbig at modtage en dividende på 20 procent af deres tilgodehavender og har mulighed for at modtage op til i alt 30 procent.

Den fremtidige ejerstruktur for PWT Group A/S vil bestå af Ole Koch Hansen og medlemmer af den øvrige ledelsesgruppe i PWT Management
som hovedejer samt med en gruppe eksterne investorer, der udgøres af tidligere obligationsejere i PWT Holding A/S.

Ejerne indskyder som en del af rekonstruktionen 20 millioner kroner i ny kapital, ligesom selskabets bank med rekonstruktionens vedtagelse har stillet ny finansiering til rådighed med 125 millioner kroner, fremgår det af pressemeddelelsen fra PWT Group.

Samtidig siger man farvel til det hidtidige ejerselskab, PWT Holding A/S, der afvikles som led i rekonstruktionen, og i den forbindelse udtræder Polaris Private Equity af ejerkredsen, oplyses det.

Tøjeksperten har udover butikken i Nakskov lokalt også butikker i Nykøbing, Sakskøbing og Maribo. De tre sidstnævnte fortsætter alle.
Det fremgår ikke præcis, hvornår butikken i Nakskov endegyldigt lukker, men ophørsudsalget gælder, så længe lager haves, fremgår det af butikkens facebookside.

  • Selskabet bag Tøjeksperten-kæden er reddet, men lukningen af butikken i Nakskov står ved magt. Foto: Jan Knudsen, arkivfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand