Danske virksomheders salg af varer til Iran kan blive påvirket af oprøret mod landets siddende styre.
Der var store forventninger i dansk erhvervsliv, da sanktionerne mod Iran blev løftet i 2015 og nye eksportmarkeder åbnede sig.
Og det lykkedes da også at sælge varer til en værdi af mere end to milliarder kroner til det store mellemøstlige land sidste år.
Men potentialet er langt fra indfriet, og udsigterne for 2018 bliver ikke bedre af, at landet er truet af politisk ustabilitet i forbindelse med oprøret mod det siddende styre.
Det vurderer Peter Thagesen, der er underdirektør i Dansk Industri.
- Alle frygter jo, at den positive udvikling er i fare for at gå i stå eller i værste fald blive sat tilbage.
- Men omvendt har Iran hele tiden været et marked, der har krævet, at man har is i maven.
- Derfor tror jeg ikke, at det får betydning lige her og nu på den korte bane, siger han.
Underdirektøren vurderer, at den aktuelle konflikt udspringer af en utilfredshed med, at det går for langsomt med at skabe økonomisk vækst.
- Da sanktionerne blev ophævet, lovede man befolkningen, at den ville få det bedre, og at økonomien ville blomstre. Det er også sket, men slet ikke i det tempo, som man regnede med.
- Det helt store problem er, at det er besværligt at sende penge til Iran, blandt andet på grund af hvidvaskningsregler, og det lægger en dæmper på udviklingen, siger han.
Fjernelsen af sanktionerne mod Iran har betydet, at landet igen har fået mulighed for at sælge olie til udlandet.
Samtidig har udenlandske virksomheder fået adgang til et marked med knap 80 millioner indbyggere.
Det har betydet, at danske fødevarer, medicin og grøn teknologi er solgt til Iran i store mængder.
USA's præsident, Donald Trump, har dog flere gange truet med at genindføre sanktioner mod Iran, fordi han er utilfreds med den aftale, der blev indgået under den forrige præsident, Barack Obama.
