Fedtafgiften skulle gøre os sundere, men for ni ud af ti har den ikke haft nogen effekt på vores forbrug.
Danskerne slæber stadig lige meget smør, fløde og ost med hjem i indkøbsposerne som inden, at fedtafgiften blev indført 1. oktober.
Kun syv procent af de adspurgte i en undersøgelse, som FDB Analyse har foretaget for Ritzau, svarer, at de har ændret indkøbsvaner på grund af fedtafgiften.
- Forbrugerne lægger ikke deres vaner om, fordi prisen på småkager for eksempel stiger med 33 øre, siger Mogens Werge, der er forbrugerpolitisk direktør i Coop.
Prisstigningerne er for ubetydelige, lyder dommen fra forsker i forbrugeradfærd ved CBS, Copenhagen Business School, Jesper Clement.
- Hvis en afgift skal have en virkning, skal den være så høj, at vi bliver forskrækkede og synes, at det er en urimeligt høj pris, siger han.
Fedtafgiften skulle ellers få danskerne til at købe færre usunde varer og dermed hæve vores gennemsnitlige levealder med en uge. Det var konklusionen fra regeringens Forebyggelseskommission, der synes, at det er for tidligt at evaluere afgiftens effekt.
- Når prisen på en vare stiger, så viser al forskning, at forbrugerne vil købe mindre af den vare. Og jo større prisstigningen er, des større ændring giver det i forbrugernes adfærd, siger kommissionens formand Mette Wier.
En dansk familie med to børn vil cirka skulle betale 1000 kroner ekstra om året med fedtafgiften, viser udregninger fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Men det er ikke nok til at rykke vores vaner, mener Jesper Clement. Ifølge hans forskning er vi nemlig dårlige til at huske prisen på de forskellige dagligvarer.
- Der er lavet undersøgelser, hvor man spørger folk oppe ved kassen - lige efter de har købt ind - hvad de har betalt for de forskellige varer, og de kan overhovedet ikke ramme, siger han.
/ritzau/