Annonce
Erhverv

Viagogo bliver meldt til politiet for vildledende priser

Billettjenesten Viagogo sælger billetter til sommerens EM-slutrunde til priser på 2000-5000 kroner per billet, hvilket er langt fra de officielle priser på 375-1400 kroner. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Viagogo, der sælger dyre billetter til fodboldkampe og koncerter.

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt den omstridte billettjeneste Viagogo til politiet for vildledende priser.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Forbrugerombudsmanden har modtaget mange klager fra forbrugere, der har oplevet, at moms og gebyrer ikke var indregnet i de billetpriser, der blev vist på Viagogos hjemmeside.

Det er ifølge Forbrugerombudsmanden i strid med reglerne. Billettjenesten sælger billetter til blandt andet fodboldkampe og koncerter.

- Hvis en virksomhed ikke viser den endelige pris inklusive moms og gebyrer, så fremstår produktet billigere, end det reelt er, siger Marie Asmussen, der er fuldmægtig hos Forbrugerombudsmanden.

- Det kan påvirke en forbruger til at tage en anden beslutning, end han eller hun ville have gjort, hvis virksomheden havde oplyst den fulde pris, inden forbrugeren begyndte sin bestilling, siger hun.

Viagogo er grundlagt i Storbritannien, men er registreret i Schweiz.

Forbrugerombudsmanden vurderer alligevel, at Viagogo kan retsforfølges.

Det hænger sammen med, at markedsføringen og hjemmesiden er rettet mod danske forbrugere.

Sagen er overdraget til anklagemyndigheden. Den skal nu vurdere, om der skal rejses tiltale. Viagogo risikerer en bøde for at have brudt loven.

Viagogo er overrasket over, at Forbrugerombudsmanden har anmeldt selskabet. Det skriver Viagogo i en mail.

- Over det seneste år har Viagogo arbejdet kontinuerligt med at lave ændringer på vores platform for at øge transparensen om billetpriser og tilhørende gebyrer og har delt de ændringer med Forbrugerombudsmanden.

Der har fra mange sider været hård kritik af Viagogo gennem årene. Selskabet er kritiseret for at sælge billetter til overpriser.

Der har også været fokus på Viagogo i Folketinget. Men det har vist sig svært at gøre noget ved selskabet. Det skyldes blandt andet, at bevisførelsen er tung.

Sidste år droppede de britiske konkurrencemyndigheder at gå videre med en sag. Det skyldtes, at Viagogo havde levet op til en række påbud.

Den britiske vagthund efterlyste dog stærkere muskler til at gribe ind over for selskabet.

Google satte sidste år foden ned over for Viagogo, der ikke længere kan købe sig til høje placeringer hos søgemaskinen.

Dermed vil Viagogo ikke være blandt de første visninger, når man søger efter billetter på Google.

Link til pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden
  • EM kvalifikationskampen på Aviva Stadium i Dublin mandag den 18 november 2019
    Billettjenesten Viagogo sælger billetter til sommerens EM-slutrunde til priser på 2000-5000 kroner per billet, hvilket er langt fra de officielle priser på 375-1400 kroner. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand