Annonce
Guldborgsund

Lokalt iværksætter-eventyr: Nu hyldes han af vor tids Oppenheimer

Hans Jørgen Wibergs virksomhed hjælper blinde og svagtseende i hele verden med app'en Be My Eyes.  Pressebillede
De bedste idéer er dem, der løser et rigtigt problem. Sådan en idé er Be My Eyes, der nu også findes som en robotversion i samarbejde med verdens største udvikler af kunstig intelligens. Grundlægger Hans Jørgen Wiberg fortæller om begyndelsen på iværksætter eventyret.

Hvis nogen for ti år siden, havde sagt til Hans Jørgen Wiberg, at hans virksomhed ville få kunder som Microsoft eller Google, ville han ikke have troet dem.

Han ville nok have slået en høj latter op, hvis nogen sagde, at hans virksomhed ville blive nævnt som et godt eksempel på, hvordan man bruger kunstig intelligens.

Særligt at den, der sagde disse ord, var Sam Altmann, direktør for Open AI og af New York Magazine kaldet vor tids Oppenheimer. Det foregik under et forhør af ham i Kongressen i USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er på en måde ret vildt. Det startede jo bare som en idé.

Hans Jørgen Wiberg havde en lang karriere som selvstændig møbelfletter bag sig. Men så begyndte synet at svigte.

- Det er vanskeligt ikke at komme til at føle sig som en belastning for andre, når man for syvende gang på samme dag banker på hos den flinke nabo for at få ham til at læse noget for sig, fortæller Hans Jørgen Wiberg.

Fandt folk og fik penge

Derfor gik han i gang med at udvikle en app, der skulle hjælpe svagtseende og blinde med at få et større netværk af hjælpere.

- Men jeg er egentlig ikke teknisk minded, så jeg skulle først have fat i nogen folk, og dem fandt jeg på en start-up weekend i Århus. Vi søgte penge til at udvikle og fik støtte af Velux-fonden. Så kunne vi ansætte.

Be My Eyes var en realitet i 15. januar 2015.

- Interessen var enorm. De næste to måneder lavede jeg fire-fem interviews om dagen, og pludselig var vi over alt. Selv i lande, vi slet ikke havde forestillet os, det ville blive nemt at få foden indenfor i. Jeg tror, det trickede journalisternes interesse, at man kunne komme til at hjælpe på så nem en måde.

Interessen var enorm. De næste to måneder lavede jeg fire-fem interviews om dagen, og pludselig var vi over alt. Selv i lande, vi slet ikke havde forestillet os, det ville blive nemt at få foden indenfor i.

Hans Jørgen Wiberg, grundlægger af Be My Eyes
Artiklen fortsætter efter annoncen

Skal være gratis

I dag har virksomheden 20 ansatte i den danske afdeling, som primært arbejder med udvikling. De har lige åbnet deres første kontor i København.

- Men de fleste arbejder hjemmefra, og så har vi en finsk ansat, som flyver ind en gang om måneden, siger Hans Jørgen Wiberg, hvis rolle i høj grad er at svæve over vandene.

At bistå udviklerne med sin indsigt i at være svagtseende og at være i kontakt med brugerne. Dem og deres velbefindende ligger ham stadig mest på sinde.

Artiklen fortsætter under faktaboksen...

Fakta

  • Be My Eyes er en app, der forbinder frivillige hjælpere, med svagtseende eller blinde brugere.
  • Den blev lanceret i januar 2015.
  • Der er lige nu syv millioner frivillige hjælpere i app'en.
  • Den har 530.000 brugere.
  • Alle kan downloade app'en, som er gratis.
  • Hans Jørgen Wiberg er selv svagtseende og fandt derfor på app'en.
  • Førhen var han selvstændig møbelfletter med base i Sønder Vedby Skovhuse. 
  • I dag bor han på Bogø med sin kone, der er møbelpolstrer.

- Uanset om det er en robot eller et andet menneske, der hjælper, skal det være gratis at bruge vores app. Det har hele tiden været mit ønske og det er det også den dag i dag.  Vi bliver ikke abonnementsbetalt.

Det har Hans Jørgen Wiberg sikret sig, at den nye samarbejdspartner OpenAI også godt ved.

- Men jeg er ikke blåøjet. De skal nok forlange penge på et tidspunkt. Så jeg har gemt det klip fra Kongressen, hvor vi bliver brugt som det gode eksempel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fletter fortsat

Og hvad så med møbelflet, er det helt lagt på hylden?

- Nej, men det bliver ikke til så meget. Hvis vi har opdateret vores vilkår, kan der godt ligge svar fra en lille del af brugerne. Så er der pludselig 2200 ubesvarede mails i indbakken. Da er det rart at have en stol at tage pause med. Men generelt når jeg vågner om morgen, er det til beskeder fra en helt stribe glade brugere. Det er en berigelse for mig, at det jeg fik en idé til, er så betydningsfuldt for andre.


  • Hans Jørgen Wibergs virksomhed hjælper blinde og svagtseende i hele verden med app'en Be My Eyes.  Pressebillede
Annonce
Erhverv

Vendt på en tallerken: Butikkerne forventer ikke prisfald alligevel

Erhverv

Lokal bilforhandler i opkøb på Sjælland

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer