Annonce
Femern

Ja, tunnelen kan bruges til noget

Femern Belt Development havde torsdag besøg af de tyske borgmestre, som der er skabt en løbende kontakt med over de seneste tre år. Besøget fandt sted i organisationens nye, midlertidige kontorer på stranden ved Rødbyhavn. Foto: Anders Knudsen

Nordøsttyske kommuner på besøg i Rødbyhavn.

FEMERN BÆLT - Så dårlig som for tre år siden er stemningen ikke mere. Noget har forandret sig i vores hoveder.

Det sagde borgmester Thomas Keller, Ratekau, da han sammen med repræsentanter fra otte andre tyske kommuner torsdag var på besøg hos Femern Belt Development i Rødbyhavn.

Her handlede det om den kommende Femern Bælt-forbindelse, som i vide kredse i Nordtyskland har været i "bad standing", men som at dømme efter kommunernes udsagn torsdag nu også ses som en chance, der skal udnyttes - gerne i samarbejde med dansk side.

- Vi har de seneste tre år arbejdet på at skabe et netværk for sammen med de tyske kommuner at se på, hvordan vi skaber en fælles region, sagde formanden for Femern Belt Development, borgmester Holger Schou Rasmussen, forud for mødet.

Arbejdet er fokuseret på regionen, der afgrænses af Køge i nord og Lübeck i syd.

Et af de fælles ønsker er en regional bane, der krydser Femern Bælt.

- Vi har mange ansatte fra Danmark, fortalte borgmester i Lensahn, Klaus Winther, på mødet.

Danske Codan Medical har her en fabrik med 500 ansatte i byen, og mange af dem ønsker sig et regionaltog.

- Ja, det er noget af det, vi skal finde ud af, supplerede Holger Schou Rasmussen.

- Og det skal være sådan, at pendlerne betaler mindre, supplerede borgmester Jörg Weber, Stadt Fehmarn.

Han måtte for sin kommunes vedkommende fortælle, at der stadig er en stor modstand mod Femern Bælt-projektet.

- Det står nærmest uafgjort mellem tilhængere og modstandere, sagde Jörg Weber, men tilføjede, at det kun er få, der stadig tror på, at de kan stoppe forbindelsen.

Selvom holdningen til Femern Bælt-forbindelsen har forandret sig på tysk side, er der stadig store betænkeligheder - især ved udbygningen af vej og banetilslutning.

- Mange er slet ikke modstandere af tunnelen - men af udformningen af jernbaneudbygningen, sagde således viceborgmester Melanie Puschaddel-Freitag fra Timmendorfer Strand.

Her frygter man, at de forringelser af jernbaneforbindelsen, kurbyen mener at have udsigt til, vil få flere til at tage bilen, når de skal på ferie ved Østersøen.

Til gengæld glæder borgmester Jens Reise, Grossenbrode, sig over, at man her får jernbanen og dermed larmen fra godstogstrafikken ud af byen.

Og så tror han på, at Femern Bælt-forbindelsen på lang sigt får en positiv effekt på regionen.

Borgmester Jens Reise, Grossenbrode, tror på, at man får en positiv effekt af forbindelsen på lang sigt. Foto: Anders Knudsen
Bestyrelsesformand Mikkel Hemmingsen, Femern A/S, deltog i mødet Foto: Anders Knudsen
  • Femern Belt Development havde torsdag besøg af de tyske borgmestre, som der er skabt en løbende kontakt med over de seneste tre år. Besøget fandt sted i organisationens nye, midlertidige kontorer på stranden ved Rødbyhavn. Foto: Anders Knudsen
  • Borgmester Jens Reise, Grossenbrode, tror på, at man får en positiv effekt af forbindelsen på lang sigt. Foto: Anders Knudsen
  • Bestyrelsesformand Mikkel Hemmingsen, Femern A/S, deltog i mødet Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København