Moler ved arbejdshavn tager form

For første gang i 13 måneder og siden 24. april, hvor transportminister Benny Engelbrecht (S) annoncerede, at spaden endegyldigt til Femern Bælt-tunnelen sættes i jorden 1. januar 2021, kunne transportministeren mandag ved selvsyn få status på det store tunnelprojekt.

- Jeg ville gerne have været på besøg i løbet af foråret, men vi måtte skubbe det til dette tidspunkt på grund af corona-situationen, begrundede transportministeren overfor Folketidende.

Men der var mandag formentlig også en del mere at se for transportministeren på stedet, hvor den 18 kilometer lange tunnel til Puttgarden i Tyskland vil tage form de kommende år, frem til den står færdig i 2029.

Han kunne nemlig konstatere, at arbejdet med Europas største arbejdshavn er i fuld gang, hvor de første ydre moler er ved at blive etableret.

Her gav topledelsen fra Femern A/S, adm. direktør Claus F. Baunkjær og Jens Ole Kaslund, teknisk direktør, ministeren en status på projektet.De var blandt andre flankeret af de to entreprenørkonsortier, Femern Belt Contractors, (FBC) ved Bart Pröpper, direktør i Boskalis, der bygger arbejdshavnen og Femern Link Contracters (FLC) ved Sébastian Bliaut, direktør i VINCI og Jesper Kristian Jacobsen, direktør i Aarsleff, der bygger tunnelelementfabrikken og tunnelportalen.

Arbejdshavnen vil, når den står færdig inden udgangen af 2021, være på 500.000 kvadratmeter og dermed dobbelt så stor som den eksisterende trafikhavn i Rødbyhavn.Arbejdshavnen er indgangen til byggeriet af tunnelelementfabrikken, og det bliver fra arbejdshavnen, at de 73.000 tons tunge tunnelelementer til sin tid skal sejles ud i Femern Bælt.

Kæmpeprojekt
Transportminister Benny Engelbrecht bed mærke i, hvor stort projektet egentlig er.

- Molen er godt undervejs, og det er en fantastisk stor logistisk proces, der er sat i gang. Hele området med tunnelportal, tunnelelementfabrik og arbejdshavn er på to gange to kilometer. Det er et vanvittigt stort projekt, sagde ministeren til Folketidende.

Han nævnte også, at arbejdet, der kommer til at foregå i området, vil kunne genere naboerne.

- Det er naturligvis ikke så optimalt, men til sammenligning vil dette projekt genere langt færre, end tilfældet var ved byggeriet af Metroen i København. Og dette byggeri vil være til gavn for Lolland-Falster på alle hylder, slog Benny Engelbrecht fast og nævnte beskæftigelsen.

- Mange afledte erhverv vil i høj grad få gavn af det store infrastrukturprojekt, sagde han.

Perspektiver for fabrikTransportministeren udtrykte også forhåbning og tro på, at tunnelelementfabrikken og den tilhørende havn vil kunne gøre gavn i fremtiden, også når Femern Bælt-forbindelsen er færdig.

- Den vil kunne levere elementer til en eventuel sænketunnel i forbindelse med Østre Ringvej i København, sagde ministeren om en tunnelforbindelse, der - via Nordhavnsvej og Nordhavnstunnel - forbinder Helsingørmotorvejen i nord med enten Amagermotorvejen eller Øresundsmotorvejen i syd.

- Fabrikken vil muligvis også kunne komme i spil i forbindelse med den tunnel, der skal forbinde Femern med det tyske fastland. I et længere perspektiv kan en eventuel Kattegat-forbindelse også få lavet tunnelelementer her. Der er i hvertfald potentiale og perspektiver i, at fabrikken også vil kunne benyttes i forhold til andre infrastrukturprojekter, sagde Benny Engelbrecht.

Han understregede, at ingen af de nævnte projekter er besluttet.

- Jeg kan ikke love, at de projekter bliver til noget. Det er projekter, der endnu ikke er truffet politisk beslutning om endnu, sagde han.

Plan kommer sidst på året

Tilbage i foråret 2019 fremlagde den tidligere VLAK-regering sammen med Dansk Folkeparti en infrastrukturplan. Hvornår fremlægger den nuværende regering sin infrastrukturplan?

- Først skal der forhandles en klimahandlingsplan for transportområdet på plads. De forhandlinger sker her i efteråret. Så formentlig fremlægger vi vores grønne mobilitetsplan i slutningen af i år. Derefter skal den så forhandles, siger Benny Engelbrecht, der understreger, at ambitionen er, at en kommende infrastrukturplan bliver bredt funderet i Folketinget.

- Det er vigtigt, at forligskredsen bliver med et bredt flertal, fordi infrastruktur-investeringer kræver et langt tidsperspektiv. Vi vil lægge op til en 10-årsplan, hvor den eksempelvis bliver opdateret af forligskredsen efter fem år, siger han.

På spørgsmålet om transportministeren dukker op i området på Sydlolland igen 1. januar 2021 for at sætte spaden i jorden til Femern Bælt-tunnelen, svarer han således:

- Det har jeg faktisk ikke tænkt over. Det vil jeg da overveje. Jeg har en aftale med Hendes Majestæt Dronningen om aftenen (Nytårstaffel hvert år den 1. januar på Amalienborg for blandt andre medlemmer af regeringen red.), men i løbet af dagen har jeg muligvis tid, lød det fra transportminister Benny Engelbrecht.