De danske folkeskoleelever kan ikke regne med, at de får kompenseret alle tabte undervisningstimer under lockouten, når konflikten er forbi.
Ifølge Andreas Bang, der er konsulent i afdelingen for Overenskomst- og Forhandling i Danmark Lærerforening, vil der være grænser for, hvor meget lærerne må arbejde ekstra for at indhente den tabte undervisning.
Og det koster at bryde de grænser.
- Der kommer enten et produktivitetstab i form af, at der er opgaver, man ikke kan få udført, eller der skal ekstra ressourcer til, siger han og tilføjer:
- Det er sådan set logisk nok, at hvis man fylder mere ind i et lukket system, så skal man tage noget andet ud, eller så vokser indholdet blot.
Uanset udfaldet af lockouten fjernes arbejdstidsreglerne ikke fra den ene dag til den anden. Og de vil derfor fortsat sætte grænser for lærernes arbejdstid den første tid efter konflikten.
Ifølge Andreas Bang siger arbejdstidsreglerne, at lærerne ikke må arbejde mere end 209 dage på et skoleår, ligesom der er en begrænsning på, hvor mange timer de må arbejde.
Og er grænserne ved at være nået, skal de enkelte skoler derfor enten honorere overtid, lade lærerne afspadsere i det efterfølgende skoleår eller omprioritere undervisningen.
Sidstnævnte indebærer for eksempel, at 7. klasse mister noget undervisning, fordi deres lærer også underviser 9. klasse, der skal prioriteres, så de når at få det påkrævede minimumstimetal.
- Der vil ikke være noget i vejen for at omprioritere en lærers undervisning. Det er noget, den enkelte skoleleder skal beslutte, men i forhold til den enkelte lærer vil det formelt og teknisk set godt kunne lade sig gøre, siger Andreas Bang.
- Tabt undervisning til 7. klasse kan så samles op med en ekstra lærer på skolen eller tillade overtid i det næste skoleår, tilføjer han.
Uanset hvad man beslutter at gøre på de enkelte skoler, kommer det altså til at koste dem enten i form af reducerede arbejdsopgaver eller penge til overarbejde, vikarer eller nye lærere, vurderer konsulenten.
/ritzau/
