Dommerkrisen kradser på Lolland-Falster: - Man hakker de unge i næsen

LOLLAND-FALSTER: "Du er den værste dommer, jeg nogensinde har set", råber en far fra lægterne som kulminationen på 60 minutters personligt og utaknemmeligt misbrug i ungdomsrækkerne på Lolland.

Kulissen er Ravnsborg Hallen, det er 2008, og den blot 22-årige lokale dommer Jonas Kim Willadsen dømmer en af sine første håndboldkampe. "Hvad foregår der? Er det her et voksent menneske?", tænker en fremadstormende ung mand, der for første gang står ansigt til ansigt med den realitet, som langt de fleste unge dommere på et eller andet tidspunkt skal møde - og overkomme - hvis de på nogen måde skal overleve et af de mest tilsvinede hverv i verden.

- Det er som om, at lige så snart du tager den sorte trøje på, så er du i folks øjne ikke et menneske længere, siger han i dag fra hans adresse i København i en tid, hvor tilsviningerne for alvor er begyndt at sætte sit spor i dommerstatistikkerne på nationalt - og især lokalt - plan.

"Der er bare ikke nok dommere" stemmer forbund fra håndbold og fodbold nemlig i kor, og de som er tilbage har en alvorligt stigende alder, der stiller spørgsmålstegn ved fremtiden for den centrale rolle i foreningslivet. Og udover den nuværende effekt på det lokale sportsliv, kan det også på sigt have negative konsekvenser for Lolland-Falsters nok største og mest stolte eksportvare: fremtidens lokale og nationale sportsstjerner.

- Det er frygteligt, sådan som det ser ud lige nu med antallet af dommere. Vi har brug for et løbende generationsskifte, vi ikke ser nok af, siger Lars Hagenau, der sidder i håndbold-dommerudvalget i lokalrækkerne og Håndbold Region Øst, som er Dansk Håndbold Forbunds lokale afdeling.

I Håndbold Region Øst har udviklingen indtil videre gjort U/9 og U/11 - samt visse U/13 kampe - dommerløse.

I DBU Lolland-Falster, bliver problematikken bakket op af næstformand, Michael Skaarup, der oplever bekymrende tal, hvor blot tre har meldt sig til at lære dommergerningen i 2022.

- Vi mangler ganske enkelt dommere, siger han til Folketidende og understreger, at det er årsagen bag, at der eksempelvis ikke kan påsættes linjedommere i Serie 1 længere.

Også Lolland-Falster Fodbolddommer Klub stemmer i kor.

- Vi oplever, at dommerne bliver ældre og ældre, og vi vil gerne finde nogen, der kan blive lige så glade for det, som vi er, siger Kim Larsen, formand for Lolland-Falsters Fodbolddommerklub og mangeårig dommer i seriefodbolden.

En mekanisk bip-tone bræger gennem den tomme sportshal, der med det samme bliver afløst af den skingre lyd af 10 par gummisko mod lakeret gulv, som tordner frem fra slutlinjen. Nogle tunge åndedrag senere må skuffede ansigter erkende, at de ikke har det fysiske niveau til at dømme de højere rækker indenfor håndbold. Men ikke Leif B. Petersen.

Den 72-årige håndbolddommer trodser nemlig på sin vis naturlovene, når han uge ind og uge ud træder ind i hallerne og dømmer de kampe, han er påsat af håndboldforbundet HRØ, men ganske unikt er det at folk som Leif B. Petersen også er begyndt at "lappe hullerne" og altså dømme opgør, som ikke har fået dommere tildelt grundet den store mangel på fløjtebærere.

- Nogle uger kan jeg have to kampe hver dag. Jeg bliver ved, til jeg ikke kan mere, og jeg nyder det. "Det er for at komme ud og få et varmt bad" joker jeg altid, siger dommeren med 43 år klædt i sort på bagen.

Folk som Leif B. Petersen kan dog ikke tage teten for evigt, om end det ikke gør ham noget. Og han er selv begyndt at se langt færre unge ansigter i dommertrøjen, og her er forklaringen ikke meget kompliceret, ifølge ham.

- Man hakker de unge i næsen, lige så snart de stikker den frem, siger veteranen, der dømmer både fodbold og håndbold og tilføjer, at han håber, at flere får øjnene op for alle de positive elementer ved at være dommer.

- Ellers havde jeg trods alt ikke brugt 43 år på det, siger han.

Om end folk som Leif B. Petersen er fakkelbærere i en udfordrende tid for dommergerningen, repræsenterer han en bekymrende statistik, hvor man i den lokale håndboldverden nu kan konkludere, at hver femte dommer er over 70 og to ud af fem over 60.

- Det er en kæmpe udfordring med den høje gennemsnitsalder, siger Lars Hagenau fra HRØ, der stemmer i kor på årsagen.

- De gider ikke blive svinet til. Det handler ikke om, at det er spillerne, som er grove, men i ungdomsrækkerne har vi forældre og bedsteforældre, der opfører sig ganske grimt, og mange bliver skræmt væk, siger Lars Hagenau, som erkender, at dommersituationen nærmer sig en krisetilstand.

Det handler også om måden, man har uddannet de nye dommere på, og det er noget, man i den grad er begyndt at kigge nærmere på i DHF og HRØ, hvor Lars Hagenau er en af dem, som forsøger at sætte skub i udviklingen af dommere med nye initiativer.

- Vi skal arbejde på helt nye måder, og det gør vi også. Det handler meget om dialog. Dialogen med klubberne, med efterskolerne, erhvervsskolerne og de dommere, der kommer i folden, siger Lars Hagenau, som er påbegyndt samarbejder med de nævnte foreninger og skoler.

I DHF er chef for udvikling og bredde, Lene Karsbæk anerkendende overfor problemet, og hun har et bud på, hvad en løsning kan være.

- Det er en udfordring, som ikke løser sig selv. Vi ser gerne, at klubberne tager mere ansvar i forhold til rekruttering og kultur. Og det hjælper vi dem selvfølgelig gerne med, siger hun til Folketidende.

Men hovedsvaret bag problemet ligger stadig i den måde man ser dommere, siger 62-årige Ove Nielsen, der selv har dømt og sidder i Håndbold Region Østs dommerudvalg.

- Der er fuld forståelse for, at spillerne laver tekniske fejl, men der er ikke den store forståelse for, at dommerne gør. Vi bliver nogle gange umenneskeliggjort, men vi er kun mennesker, der laver fejl som alle andre, siger han. Han har også selv officielt lagt dommerfløjten på hylden - selvom den nogle gange bliver hevet ud for at "lappe hullerne".

Et bekymret ansigt træder frem på skærmen med alvoren skåret i mimikken.

Panderynkerne tilhører Johnny Krogh Hansen, formand for DBU Jylland Region 2, der beskriver til TV Midtvest, hvordan de er blevet nødt til at afbryde børnekampe grundet voldsom adfærd hos især de voksne.

Det er nemlig ikke kun på Lolland-Falster, at dommersituationen ser skidt ud. I de jyske håndboldforbund har man sidste år tabt 20% af håndbolddommere, men det er mærkværdigt, da dommergerningen har masser at byde på, udtaler repræsentanter fra Lolland-Falster.

Og kommer der med tiden flere dommere til, så kan de se frem til en masse goder, siger Lars Hagenau.

- Det kan være et kæmpe plus på CV'et at have dommererfaring. Man lærer om ledelse og udvikler sig selv en hel del, og vi ser, at arbejdsgivere ser det som en stor fordel, siger Lars Hagenau.

Det er hans job at fortsætte med at sørge for dommere, der bliver i faget, og måden han vil gøre det, står rygende klart.

- Der er kæmpe muligheder, hvis man vil gå dommervejen. Hvis du erkender tidligt, at du nok aldrig bliver professionel fodbold- eller håndboldspiller, så er det måske en løsning at gå dommervejen. Hvis man viser potentialet, så bliver man ført frem. Vejen til toppen er langt kortere end for spillere, siger han.

Det har netop Jonas Kim Willadsen oplevet på sin dommer-rejse, der har taget ham helt op til eliten og 1. division, hvor han drømmer om at tage det næste skridt til ligaen.

- Jeg har aldrig været tæt på at lægge fløjten på hylden. Det er alligevel for sjovt et arbejde, og der sker virkelig en masse som dommer. Jeg er stolt af, at jeg er nået hertil, hvor jeg er, og jeg håber, at der vil blive gjort mere for at uddanne især klubberne til at opdrage publikum og spillere til ikke at svine dommerne sådan til. Vi kan jo kun blive ved med at lave brobygningsprojekter og gøre alt, vi kan, men ansvaret ligger ude i klubberne og hos publikum, der skal have øjnene op for, at vi altså bare er mennesker, siger han.