Hvem skal betale regningen, når en bank bliver syg og dør? Og hvor ens skal reglerne være i de 27 EU-lande?
Det skal økonomiminister Margrethe Vestager (R) og de øvrige EU-landes økonomi- og finansministre forsøge at enes om fredag i Luxembourg på det, der tegner til at blive endnu et maratonmøde til ud på de små timer.
Vestager kan ikke afvise, at forhandlingerne om harmonisering af EU-landenes regler for genopretning og afvikling af banker ender med, at Danmark igen er nødt til at lave en ny bankpakke.
- Det håber vi jo ikke. Vi synes, det er gode bankpakker. Og vi synes, vi har danske erfaringer i bagagen, som viser, at de virker, siger Vestager på vej ind til mødet.
Mens hun tidligere har sagt, at hvert land gik ind til forhandlingerne med samme holdning, at deres egen eksisterende nationale løsning for bankredninger var den bedste, ser hun nu en smule mere samling. Men der er stadig langt fra enighed.
- Det, der er udfordringen i dag, er, at der ikke er en eller to eller tre store knaster. Der er en hel håndfuld spørgsmål til diskussion. Og så er der altså rigtig mange kombinationsmuligheder i kompromisafdelingen, siger Vestager.
Det afgørende i forhandlingerne bliver at finde det rigtige miks af, hvor man henter pengene fra til at feje op efter en bank, der er syg eller går ned.
Ifølge den danske minister har erfaringerne fra den kaotiske redning af det cypriotiske banksystem "hugget i sten", at almindelige bankkunder med indskud under 750.000 kroner ikke skal være med til at betale.
Men der er langt fra enighed om, hvordan man fordeler regningen på øvrige indskydere, investorer og andre med økonomiske interesser i banken.
På bordet foran sig har ministrene blandt andet et stykke papir med en teknisk kompliceret "afviklingstrekant", der skal vise, hvordan der skal findes en sart balance mellem de forskellige elementer.
Og hvorfor der er grænser for, hvor stor fleksibilitet landene kan have til at lave hver deres unikke løsning.
- Det er klart, der er brug for en vis fleksibilitet. Men det er samtidig meget vigtigt med gennemsigtighed, så man ved, hvad der sker, hvis en bank kommer i problemer, siger Vestager.
/ritzau/
