Regeringen giver ingen gratis omgang til lærerne i sin folkeskolereform. Den opfylder ikke 8 af de 10 krav, som Danmarks Lærerforening (DL) har stillet. Det gælder flere timer, fokus på læsning, stop for besparelser, færre regler, og at lærere kun underviser i linjefag.
Det siger D'Ls næstformand, Dorte Lange. Hun afviser beregningen fra De Radikales børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod.
- De læser vores krav meget frit. Vi har også foreslået, at eleverne får flere timer, men vi havde nu aldrig regnet med, at vi skulle læse de timer mere og forberede os mindre. Det vil på ingen måde sikre god kvalitet i undervisningen, siger Dorte Lange.
Lærerne mangler ifølge Lotte Rod kun at få et loft på 24 elever i hver klasse samt en femårig læreruddannelse for at få opfyldt deres krav.
En milliard kroner rækker ikke, hvis alle lærere fra 2020 kun må undervise i deres linjefag, vurderer DL's næstformand.
- Beløbet svarer til cirka otte timers efteruddannelse pr. lærer. Det svarer omtrent til dét, vi er gået ned i efteruddannelse, hvis man koncentrerer indsatsen om de lærere, som har brug for at tage linjefag. Timer til efteruddannelse er halveret på en kort årrække, siger Dorte Lange.
Politikerne vil få meget mere for pengene, hvis de forlænger lærernes uddannelse til fem år. Det vejer langt tungere for kvaliteten end en længere skoledag eller mere kontrol af lærerne, mener næstformanden.
- Dén investering betyder en kæmpestor forskel i folkeskolen. Det højner virkelig kvaliteten af vor undervisning. Lærerens dygtighed er mest afgørende. Det ses i Finland og Singapore, som har femårige uddannelser på kandidat- eller masterniveau, siger Dorte Lange.
/ritzau/