Annonce
Forside

Løkke trodsede anbefaling om betalingsring

Finansministeriet fremlagde i 2008 en betalingsring som den eneste løsning på hovedstadens trafikproblemer.

Lars Løkke Rasmussen tordner imod S- SF's forslag om en betalingsring omkring København, selvom hans egne embedsmænd i Finansministeriet i 2008 fremlagde den som den eneste løsning på hovedstadens trafik- og miljøproblemer.

Ifølge DR skriver embedsmændene i rapporten, at billister holder i kø i mere end 100.000 timer dagligt hver dag i hovedstadsområdet.

Det svarer til et samfundsøkonomisk tab på seks milliarder kroner om året.

Finansministeriet gennemgår fem løsninger på problemerne og konkluderer, at betalingsringen er den bedste, fordi "der ikke umiddelbart ses andre instrumenter, der effektivt kan imødegå denne udfordring."

Rapporten endte dog i skraldespanden, fordi Lars Løkke Rasmussen mente, at ringen ville være en ekstra skat for borgerne og dermed være i strid med regeringens skattestop.

På trods af den klare anbefaling fra ministeriet selv, afviser Lars Løkke Rasmussen fortsat idéen om en betalingsring.

- Det er ikke embedsmændene, der bestemmer. Det er politikerne, der fastlægger politikken, og vi synes, at en betalingsring er en rigtig dårlig idé. Det gør det dyrere og mere besværligt at være dansker, siger Lars Løkke Rasmussen til DR Nyheder.

Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, kalder statsministerens kritik af forslaget for noget hykleri.

- Det viser jo bare, at langt ind i regeringen hos finansministeren og statsministeren er man fuldstændig klar over, at hvis man skal have mindre trængsel i og omkring København, så bliver man nødt til at få en betalingsring, siger hun.

- Derfor er det noget hykleri, når regeringen nu siger, at det kunne de slet ikke finde på, siger Helle Thorning Schmidt.

/ritzau/

Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Annonce
Annonce
Lolland

Danmarks-sensation: Jens finder helt unik snylter på Lolland

Guldborgsund

Søren har reddet ikoniske ure: Nu genskaber han byens klokkespil

Sport

Ny NFC-spiller flytter til Gedser

Guldborgsund

Lastbil påkørte autoværn

Lolland

Nu er den tiende indviet: Det skal han hedde

Lolland

Sikke et arbejde: Skaber luftfoto af lollandsk institution med 94.000 perler

Guldborgsund

Lokal butikschef nomineret: Oliver kan vinde stor pris

Lokal nyt

Se billederne: Fodboldfest i Nykøbing og Nakskov

Guldborgsund

De livreddende øjne vender tilbage til stranden

Erhverv

PostNords brevfolk genoptager arbejdet efter kortvarig strid

Indland

SSI registrerer årets første TBE-tilfælde i Danmark

Vejret

DMI lover tør sankthansaften med gode solchancer

112

Barn i fare: Han havde slet ikke styr på sikkerheden

112

Slagteriansat er sigtet for at dræbe kollega på arbejdspladsen

Udland

Skuespiller Donald Sutherland er død

Annonce
Annonce
112

Kørte 160 km/t i 90-zone

Guldborgsund

Tilfreds citychef: - Vi har skabt en tradition

Sport

Danmark spillede uafgjort igen

112

12 personer fængslet i sag om sydsjællandsk narkonetværk

Guldborgsund

Lokal guldsmed død: Det skal der ske med butikken nu

Guldborgsund

Scandlines-ansatte slipper for skat

Lolland

Nu skal det undersøges: Skal der ligge et CO2-lager på Lolland?