Annonce
Guldborgsund

EFTER GÅGADE-DRAMA: ØJENVIDNER SØGER TRØST HOS HINANDEN

Et stort politiopbud samt en ambulance fyldte tirsdag aften Jernbanegade. Ved Torvet måtte revygæster også springe i dækning, da en varevogn i høj fart kørte forbi teatret. Foto: Claus Hansen
Tirsdag aften blev en person påkørt i gågaden i Nykøbing, mens flere andre måtte springe til siden for ikke at blive ramt af en varevogn i høj fart. Dagen derpå fortsatte livet for de fleste, som var det en helt normal onsdag. På nær de personer, der overværede den dramatiske episode og selv måtte kaste sig i dækning.

NYKØBING: Gågaden vågnede tidligt onsdag morgen. Da de første tøjstativer blev rullet ud klokken 9.30, var det ikke mange timer siden, at politi og beredskab havde ryddet vogne og projektører væk fra gaden og sigtet to mænd for blandt andet trusler, knivlov, grov vold og for at bringe andre mennesker i fare.

Men det var ikke til at se på gaden.

Vi måtte jo springe til siden for ikke at blive ramt.

Mickey Pless, direktør for Nykøbing Falster Revyen

- Det er ikke rigtig noget, som vores kunder spørger ind til, forklarer ejeren af en nærliggende tøjforretning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og hos Panino's, hvor flere stole og borde var blevet væltet, da bilen zig zaggede sig af sted gennem gaden, var man også klar til at komme videre.

Umiddelbart kan man glæde sig over, at det ikke var én af de travle handelsaftener, hvor gaden ville være fyldt med mennesker. Men nogle var der trods alt. Blandt andet 500 personer, der var på vej i teatret for at overvære revy.

- Vi måtte jo springe til siden for ikke at blive ramt, forklarer direktør for Nykøbing Falster Revyen, Mickey Pless.

Den hvide varevogn kunne komme forbi pullerterne ved krydset på Tværgade og Jernbanegade og kørte siden tre gange op og ned ad gågaden. Foto: Affotograferet fra videoovervågning/Claus Hansen

Han tog imod gæster foran teatret klokken 19.45, da en hvid varevogn kom brølende fra Lille Torv til Torvet. Imens han gelejdede gæsterne ind i sikkerhed, overværede han, hvordan føreren af varevognen begyndte at køre ind i de store blomsterkrukker for at komme ud af gågadeområdet. Det lykkedes ikke.

- Lige pludselig vendte han om og kørte tilbage og havnede i Hollands Gaard. Der valgte jeg at ringe til politiet, som var orienteret og var på vej, forklarer han.

Tumult på gaden

Imellem to træer ved siden af H&M befandt Nikolaj Dennis Larsen sig, da folk på gaden råbte:

- Han kommer igen!

Jeg stillede mig imellem træerne, hvor han ikke ville kunne ramme mig, og derfra fik jeg et blik på føreren af bilen. Han havde et stort grin om munden. Det virkede ret sygt.

Nikolaj Dennis Larsen, øjenvidne

Forinden havde han spist middag hos en genbo i den ejendom over H&M, hvor de bor.

- En person er blevet kørt ned på gaden, råbte en nabo til dem.

Og den første tanke hos Nikolaj Dennis Larsen, der har arbejdet på sygehusets akutafdeling, var at han måtte tilbyde sin hjælp.

På gaden var der tumult, et barn skreg, husker han, og han frygtede i nogle lange minutter, at det var et barn, der var ramt af bilen. Men han nåede ikke at finde den tilskadekomne person, før varevognen kom tilbage og tog endnu en tur forbi pullerterne, der ellers skulle sikre, at biler ikke kunne komme ind på gågaden.

- Jeg stillede mig imellem træerne, hvor han ikke ville kunne ramme mig, og derfra fik jeg et blik på føreren af bilen. Han havde et stort grin om munden. Det virkede ret sygt, husker han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kunne ikke hjælpe

Herefter blev der råbt "kniv", og Nikolaj Dennis Larsen vurderede, at det simpelthen var for farligt at blive på gaden i forhold til, hvor store personskader, der egentlig var sket.

Det er helt sikkert en oplevelse, som jeg skal tale igennem med mine naboer, når jeg er hjemme fra arbejde.

Nikolaj Dennis Larsen, øjenvidne

Oppe fra sin lejlighed så han bilen køre en tredje tur op ad gaden, og ifølge ham virkede det som om, at bilisten bevidst forsøgte at ramme genstande på gaden. Personer måtte springe til siden i et forsøg på ikke at blive ramt.

- Det mest frustrerende var at stå fra sin lejlighed og følge det hele og ikke som sundhedsfaglig person kunne komme ned og hjælpe den tilskadekomne på grund af fare for egen sikkerhed, siger han.

Politiet forklarede ham kort tid efter, at den tilskadekomne person efter omstændighederne havde det okay. Den unge mand blev sendt på skadestuen med overfladiske skrammer, imens politiet sidenhen fandt gerningskøretøjet på Kvicklys tagparkeringsplads.

Nikolaj Dennis Larsen er glad for, at episoden ikke endnu med flere tilskadekomne.

- Men det er helt sikkert en oplevelse, som jeg skal tale igennem med mine naboer, når jeg er hjemme fra arbejde.

  • Et stort politiopbud samt en ambulance fyldte tirsdag aften Jernbanegade. Ved Torvet måtte revygæster også springe i dækning, da en varevogn i høj fart kørte forbi teatret. Foto: Claus Hansen
  • Den hvide varevogn kunne komme forbi pullerterne ved krydset på Tværgade og Jernbanegade og kørte siden tre gange op og ned ad gågaden. Foto: Affotograferet fra videoovervågning/Claus Hansen
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer