Annonce
Guldborgsund

FLERE ANSATTE GIVER STØRRE EKSPERTISE

Fra venstre: Catrine Lykke Hagstrøm og Louise Vilhelmsdal glæder sig til at arbejde sammen. Foto: Ingrid Riis
Catrine Lykke Hagstrøms tandklinik fusionerer med Tandlægerne.dk.

NYKØBING: Der er relativt stille i venteværelset, der med sin glasfacade ud mod parkeringspladsen følger med i, hvad der sker i byen.

Et lidt atypisk syn, for hos Tandlægerne.dk i Søndergade 10 plejer der stort set altid at ske en masse.

Det gør der egentlig også denne onsdag eftermiddag, hvor Folketidende er inviteret forbi. Det sker bare bag kulisserne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Lige nu er vi ved at sammenflette vores to kalendersystemer. Vi har heldigvis brugt det samme system, men i henhold til persondataloven må vi ikke have kalenderen åben, mens vi synkroniserer dem, så i dag kører vi det manuelt. Men jeg håber, det kører i morgen tidlig, konstaterer Louise Vilhelmsdal, klinikchef hos Tandlægerne.dk i Nykøbing.

Onsdagen stod primært på praktiske gøremål. Foto: Ingrid Riis

To bliver til én

De to kalendersystemer bliver til ét, efter Catrine Lykke Hagstrøms tandlægeklinik - den, hun har drevet på Holchsgade i årevis - fusionerer med klinikken på Søndergade.

- Jeg har været selvstændig i min egen, lille klinik i over 10 år. Det var nok ikke et helt dårligt tidspunkt, vi blev enige om, at vi kunne finde hinanden. Jeg får mere tid til at fokusere på det fagspecifikke i at være tandlæge - så er det Louise, der får lov til at bakse med alt det administrative, fortæller Catrine Lykke Hagstrøm og griner lidt.

Jeg får mere tid til at fokusere på det fagspecifikke i at være tandlæge - så er det Louise, der får lov til at bakse med alt det administrative.

Catrine Lykke Hagstrøm

Der er mange fagfolk samlet under ét tag hos Tandlægerne.dk.

Der er 11 separate arbejdsrum, maskinel, der ikke står ret mange steder i landet og et væld af kurser, som de ansatte tandlæger, klinikassistenter og andet fagpersonel kan tage, hvis de vil dygtiggøre sig.

- Vi har for eksempel lige fået leveret en CBCT-scanner her for tre uger siden. Den laver en avanceret 3D-scanning af hele munden, og vi bruger den for eksempel, hvis vi skal lave en protese, der skal passe helt præcist, eller vi har en patient, som vi ikke umiddelbart kan finde ud af, hvad fejler. Tidligere har løsningen været at sende folk nordpå - den nærmeste står i Roskilde. Så vi er glade for, at vi ved at samle kompetencerne kan gøre mere for vores patienter, understreger Louise Vilhelmsdal.

Indtil for et par uger siden stod den nærmeste CBCT-scanner i Roskilde. Nu står den i Nykøbing. Foto: Ingrid Riis
Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi kan jo lide hinanden

De fleste steder er der udfordringer med at tiltrække tandlæger. Mange bliver i deres studieby og drømmer ikke om at arbejde alt for langt væk fra hjemmet. Men det er umiddelbart ikke tilfældet i Søndergade.

- Altså jeg tør næsten ikke sige det! Men vi får faktisk uopfordrede ansøgninger. Rigtig mange af vores ansatte bor lokalt, og vigtigst af alt så kan vi reelt godt lide hinanden. Vi laver tit noget sammen udenfor vores arbejdstid, og jeg tror, folk kan mærke den gode stemning, siger Louise Vilhelmsdal.

Catrine Lykke Hagstrøm passer glimrende ind i lige netop sådan et sted. Hendes mangeårige patienter ved, hun har rykket adressen et par hundrede meter, og langt størstedelen er fulgt med.

- Vi er jo fuldstændig samme team som altid. Det er stadig os tre, der behandler dig, hvis du er flyttet med over fra den gamle klinik. Jeg har mange patienter, der døjer med en tandlægeskræk, og for dem er det en stor omvæltning, hvis det pludselig skulle være nogle nye. Så det er stadig bare mig. Nu er vi så også dækket ind henover julen, og der er folk på arbejde, selv om jeg er tre uger på sommerferie. Det giver god mening, synes jeg, konstaterer Catrine Lykke Hagstrøm.

  • NYK tandlægen
    Fra venstre: Catrine Lykke Hagstrøm og Louise Vilhelmsdal glæder sig til at arbejde sammen. Foto: Ingrid Riis
  • NYK tandlægen
    Onsdagen stod primært på praktiske gøremål. Foto: Ingrid Riis
  • NYK tandlægen
    Indtil for et par uger siden stod den nærmeste CBCT-scanner i Roskilde. Nu står den i Nykøbing. Foto: Ingrid Riis
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer