Annonce
Guldborgsund

Forældre utrygge over børns skolevej

Gedservej er farlig for de nye i trafikken, mener forældre. Foto: Anders Knudsen

Vej er ikke sikker nok for eleverne, og de alternative skoleveje er for indviklede, mener forældre.

NYKØBING Før ferien var det intet problem for Henrik Majland Christensens syv-årige datter Ester at komme i skole: Fra hjemmet på Gedservej 97 er Østre Skole lige om hjørnet.

Sammenlægningen mellem denne og Lindeskovskolen til Østerbroskolen gør imidlertid, at hun nu skal ud på sidstnævnte, og det er ikke sikkert. Det mener faderen, der mandag fulgte hende til første skoledag efter sommerferien ad Gedservej og så frem til at se forholdene.

- Der er bare ingenting, ikke engang et "pas på børnene på vejen"-skilt. Der er lavet en chikane henne ved selve skolen, det er det eneste, jeg kan se, og vejen er usikker, synes jeg, fortæller han og fortsætter:

- Jeg kan ikke sende hende alene i skole de første par år, for de skal uden om biler, og der kommer så trafikken, blandt andet med forældre, der kører børn i skole. Nu er kun de yngste børn startet derude, men det bliver ikke bedre, når de andre årgange, der stadig går på Østre Skole, også skal derud.

Han frygter, at der vil ske uheld på strækningen. Mandag talte han med flere andre forældre, der heller ikke forstod det.

- Jeg er egentlig dybt rystet over, at man kan gøre det, men det har selvfølgelig noget med penge at gøre. Jeg kører selv ambulance, så jeg er lidt miljøskadet, med at der kan ske noget, siger han.

Da Henrik Majland Christensen lavede et opslag om bekymringen på Facebook i gruppen "Østerbro Nykøbing F." kom der mere end 50 kommentarer fra medborgere, der i de fleste tilfælde delte hans tanker.

"Jeg talte med flere mødre, der var rystet over al den trafik, der var", "Jeg tænkte nøjagtig det samme i morges, da jeg fulgte min datter (3. klasse) i skole på cykel. Det var meget svært for hende at overskue trafikken, selvom hun er vant til at cykle" og "Jeg mener helt klart, at det er afgørende, at der bliver lavet en cykelsti på Gedservej, medmindre de små skal til at cykle på fortovet" lød det i nogle af kommentarerne.

Allerede i foråret klagede forældre over skolevejen. På kommunens teknik-, miljø- og ejendomsudvalgsmøde 18. maj blev behandlet en henvendelse fra forældre til elever på skolen.

- Forældrene mener ikke, at der i tilstrækkelig grad sikres trygge og sikre forhold for bløde trafikanter, som lever op til de forventninger til trafikforhold, de føler sig lovet i forbindelse med skolesammenlægningen. Forældrene mener, at der politisk skal afsættes flere midler til realisering af cykelstier, lød det i dagsordenen til udvalgsmødet.

Der er meget trafik på Gedservej, og det er ikke blevet bedre efter skolestart. Snart får også Østerbroskolens ældre elever til huse på den tidligere Lindeskovskolen. Foto: Anders Knudsen

Lytter til bekymring

Udvalgsformand Peter Bring-Larsen (G) påpeger, at forvaltningen har arbejdet med at finde alternative cykelruter, som børnene kan tage.

Disse starter syv steder i byen og skal sikre børnene en sikrere tur i skole end hovedvejene. På vejene er der arbejdet med skiltning, og ifølge politikeren er ruterne godkendt i trafikrådet, hvormed både politi, skole og forældrebestyrelse har været inde over.

- Der er langt mange kræfter i at lave gode alternative ruter, men i starten vil det være nyt for poderne. Der må vises ekstra hensyn, og hvis der, nu hvor det hele kommer i gang, er nogen, der har bekymringer, så skal vi lytte. Er der områder, man er utrygge ved, så skal man kontakte Kristine Klæbel, der er centerchef for teknik og miljø, så bliver det taget op, siger han.

Henrik Majland Christensens syvårige datter Ester havde mandag første skoledage på Østerbroskolen syd, den tidligere Lindeskovskolen. Foto: Anders Knudsen
Artiklen fortsætter efter annoncen

Utrygheden er nok

Henrik Majland Christensen mener imidlertid ikke, at de syv skoleruter er en holdbar løsning.

For at følge den nærmeste skal Ester, i stedet for at tage Gedservej lige til skolen, nu dreje fra Gedservej ind på Guldborgsundsvej, dreje ind på Langelandsvej og følge den, efter den bliver til Jyllandsvej, dreje ind på Vendsysselvej og så straks ind blandt blokkene i Lindholm, for så at følge Lindevænget det sidste stykke til skolen.

- Seks- til niårige kan ikke finde den vej. Måske hvis de har kørt den 50 gange, men der er mange sving, der skal drejes, kigges og stoppes. Der er stadig biler, man skal uden om, og det går nemmere på den lige vej, hvis den bliver sikret, siger han og slutter:

- Der er ikke noget alternativ, det skal bare laves. Det er jo vejen til skolen, og det her er altså noget, der kan koste liv eller i hvert tilfælde skader, utryghed og bekymring. Det er ikke sikkert, der sker en skid, men utrygheden ved, at det kan ske, er nok.

  • Gedservej er farlig for de nye i trafikken, mener forældre. Foto: Anders Knudsen
  • Der er meget trafik på Gedservej, og det er ikke blevet bedre efter skolestart. Snart får også Østerbroskolens ældre elever til huse på den tidligere Lindeskovskolen. Foto: Anders Knudsen
  • Henrik Majland Christensens syvårige datter Ester havde mandag første skoledage på Østerbroskolen syd, den tidligere Lindeskovskolen. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer