Heftig debat i byrådet om kommunens økonomi

GULDBORGSUND I det britiske underhus i London kan tilhørerne opleve særdeles livlig politiske debatter. Fra tilhørerpladserne i Guldborgsund Kommunes byrådssal kan man opleve lidt af det samme. De politiske debatbølger gik i hvert fald højt under byrådsmødet torsdag eftermiddag.

Kommunens økonomi og kommende budget var den store anstødssten. Går det ikke så ringe endda, som borgmester John Brædder indledningsvist sagde, eller bliver kommunens økonomi kun understøttet af særlige statslige tilskud? Det er essensen af den livlige debat mellem Dansk Folkepartis Rene Christensen og adskillige andre byrådsmedlemmer.

- Guldborgsundlisten siger, at det går ufatteligt godt. Men det baserer de på, at 93 millioner kroner kommer fra regeringen. Fakta er, at der er brugt 50 millioner kroner mere end budgetteret med. Vi skal også huske på, at vi har fået 20 millioner kroner helt ekstraordinært i år på en vundet retssag mod Varde kommune. De penge er et engangsbeløb, som ikke kommer igen, sagde René Christensen, der advarede om at godkende et anlægsbudget for 2020 på 70 millioner kroner.

- Hvis vi vælger at bruge de 70 millioner, får vi det svært, hvis der ikke kommer penge udefra fra staten.

Det fik Jens Erik Boesen (G) til at tale med store bogstaver.

- Du er god til at tale vores kommune ned. Men det, du siger, beror på en misforståelse fra din side. Anlægsbudgettet er lavet på fireårige budgetter, så der er ikke tale om fremrykkede investeringer på anlægsområdet, sagde Jens Erik Boesen.

Debatten blev ikke mindre kompliceret af, at byrådet først havde budgetopfølgning for indeværende år på dagsordenen for derefter at have budgetforslag for de kommende fire ord på bordet. Humlen af diskussionen om kommunens økonomi kan måske bedst beskrives gennem et særligt tilskud fra staten. I år har Guldborgsund Kommune fået 18 millioner kroner fra den statslige pulje til særligt udsatte kommuner. Næste år får kommunen kun 15 millioner kroner. De tre millioner kroner vælter ikke et budget, men for René Christensen (DF) er både det mindre beløb og selve tilskuddet et tegn på, at kommunens økonomi afhænger af statens nåde.

- Økonomien bygger på, at der er kommet særlige tilskud til udfordrede kommuner. Det virker, som om resten af byrådet ikke ved, hvor kommunen står, sagde han.

For borgmester John Brædder (G) og flertallet i byrådet betyder tilskuddet noget helt andet. John Brædder understregede flere gange, at det særlige i tilskuddene består i, at de gives, som de gives, fordi der endnu ikke er lavet en ny udligningsreform. Ifølge borgmesteren er de særlige tilskud,der som ad hoc løsninger,indtil der laves en ny udligningssreform, men forventningen er på ingen måde, at de statslige midler komplet vil bortfalde. Tværtimod vil der ifølge borgmesteren komme en mere retfærdig fordeling, og en reform vil betyde, at det bliver lettere at lægge et langsigtet kommunalt budget.

John Brædder var heller ikke enig i, at de tre millioner kroner mindre fra det statslige tilskud til særligt udfordrende kommuner skulle være en indikator på, at statslige midler og kommunale udligningsmidler skulle udgøre et usikkert økonomisk fundament.

- Vores nabokommune mod vest med færre indbyggere har fået langt flere penge fra den pulje. At vi nu har fået lidt færre penge fra puljen, er en indikation på, at vi står bedre rustet til fremtiden end for bare et år siden. Du skulle tage at respektere, at byrådet de seneste mange år har ført en politik, der har givet os en fornuftig økonomi. For det går faktisk rimeligt godt, sagde John Brædder henvendt til René Christensen.