Ingen har fået job via socialt frikort

LOLLAND-FALSTER 1. januar 2019 trådte loven om det såkaldte "sociale frikort" i kraft. Ordningen skulle give socialt udsatte, herunder hjemløse, mulighed for at tjene op til 20.000 kroner årligt, uden at pengene ville blive modregnet i andre eventuelle ydelser, de måtte få fra en eller flere offentlige kasser.

Da forsøgsordningen blev vedtaget i 2018, blev der sat 45 millioner kroner af til projektet - herunder 14 millioner til et it-system, otte millioner til visitation og klagebehandling i kommunerne samt to millioner kroner til evaluering af forsøget, når dette var overstået.

Målsætningen hed sig dengang, at 4.000 socialt udsatte skal arbejde på ordningen på landsplan. Men sådan er det ikke gået i Guldborgsund Kommune. Langtfra, endda. Der er nemlig ikke én eneste hjemløs eller socialt udsat, der har tjent så meget som en krone via deres sociale frikort, fortæller Guldborgsund Kommune.

- Der er ikke den søgning på det, Christiansborg måske forestillede sig. Jeg tror, vi har bevilliget fire tilladelser til at få et socialt frikort, og der er ingen af dem, der har fået et job. Det er samme problemstilling hos andre kommuner, vi har talt med, fortæller Rikke Rasmussen, der til dagligt sidder som faglig leder for Center for Socialområdet i Guldborgsund Kommune.

Hun vurderer, at tilbuddet simpelthen ikke er attraktivt nok til at få især virksomhederne til at ansætte en socialt udsat medarbejder.

- Der er jo ingen virksomheder, der er interesserede i at have en medarbejder, der kommer måske to gange, ikke er mødestabil og ikke kan ret meget, som skal aflønnes med en overenskomstmæssig løn, skal have pensionsordninger, og som virksomheden skal bruge tid på at udfylde forskellige it-systemer for at få lov til at ansætte. Det er alt for kompliceret til, at nogen gider det, uddyber Rikke Rasmussen.

De 45 millioner, der blev allokeret til projektet, kunne ifølge Rikke Rasmussen og hendes kollega Nina Pedersen, der er personaleleder i samme afdeling, være brugt bedre. Der er i deres øjne ikke behov for flere, nye tiltag, der ikke gavner virksomhederne.

- Sådan nogle projekter skal laves i samarbejde med arbejdsmarkedet, men der er så mange andre gode projekter, som virksomhederne allerede er interesserede i. Det lader ikke til, der er behov for mere af den slags arbejdskraft, forklarer Nina Pedersen.

I Lolland Kommune har man samme oplevelse. Her er ikke givet et eneste socialt frikort.

- Vi har to sager undervejs under behandling på nuværende tidspunkt. Det undrer mig, at ingen har søgt af egen fri vilje, men sådan er det på nuværende tidspunkt. Vi vejleder de borgere, som måtte være i målgruppen for projektet, men vi må nok konstatere, at det ikke er frivilligheden, der har virket for os, forklarer Per Bech Grønning, chef for jobcentret i Lolland Kommune.

Samme oplevelse har Maria Mistarz Benzon, leder af det sociale arbejde hos Kirkens Korshær på Lolland og Falster. Det er heller ikke hendes opfattelse, at der er et reelt behov for netop denne ordning.

- Det der sociale frikort er en dødfødt ide - i hvert fald i min optik. At tro at socialt udsatte selv kan finde en arbejdsplads, kan møde til tiden, overhovedet kan finde en arbejdsgiver, der kan og vil ansætte en, der kommer og går, når de vil, og ofte ikke kan ret meget andet end at feje lidt sammen, lave en lønseddel og aflønne dem til markedsvilkår - det er vanvid, siger Maria Mistarz Benzon.