Annonce
Guldborgsund

Klager over Bøtø-sagsbehandling

Stemningen på Pimpernelvej er ifølge Rasmus Ravn trykket, men Guldborgsund Kommune opfordrer naboerne til at sætte sig sammen om at aftale brugen af området i fællesskab. Foto: Anders Knudsen

Guldborgsund Kommune har ikke ageret korrekt i Pimpernel-sag, mener naboer til sommerhus-byggeri.

BØTØ Naboerne til byggeriet af et stort sommerhus på Pimpernelvej på Bøtø har klaget over sagsbehandlingen til Guldborgsund Kommune.

Naboerne, der tæller 47 medunderskrivere, har for nylig tabt en klagesag i Planklagenævnet og er i øjeblikket ved at overveje, om de vil droppe sagen, gå den civilretslige vej eller klage til ombudsmanden, fordi de stadig mener at have ret.

De mener, at sommerhuset på 331 kvadratmeter bliver opført i strid med lokalplanen, og de frygter støjgener, når det er færdigt og kan lejes ud til større grupper. Og så stiller de spørgsmålstegn ved brugen af et areal, de mener bør være fælles for området.

Guldborgsund Kommunes sagsbehandling har været langsom og mangelfuld, mener Rasmus Ravn og Peter Bernholm, der står i spidsen for de 47 naboers klager.

- Vi har gennem otte måneder forsøgt at få svar på en række spørgsmål i kommunen, men vi er enten blevet ignoreret eller har fået meget mangelfulde svar, siger Rasmus Ravn, der har sendt en formel klage til kommunaldirektør Søren Bonde.

- Vi er meget skuffede over den måde, forvaltningen arbejder på, og som borger kan man ikke stole på at få en ordentlig og rettidig behandling. Det skal ingenlunde tage så lang tid at få svar på en række simple spørgsmål vedrørende et offentligt areal udlagt til rekreative formål - en sag, som burde være forholdsvis nem at få ekspederet for kommunen.

- Hvad skal der efterhånden til for, at nogen i Guldborgsund Kommune gider at svare os, således at vi kan få vished? skriver Rasmus Ravn og Peter Bernholm blandt andet i klagen.

Søren Bonde har i et svar på klagen erkendt, at de svar, naboerne hidtil har fået, ikke har været uddybende nok, og direktøren for Teknik og Miljø, Christian Refstrup, har senest skrevet en række nye svar på naboernes spørgsmål.

De handler primært om et areal på cirka 400 kvadratmeter, som naboerne mener er indregnet i grunden under det store sommerhus, selvom det hører fællesskabet til. Her vil naboerne gerne vide, om de har adgang.

Må naboerne for eksempel sætte et gyngestativ og en flagstang op, selvom fællesarealet nu ligger inde på en privat grund, hvor ejeren har anlagt bålsted og petanquebane? Og må naboerne bruge bålstedet og petanquebanen? Men de spørgsmål vil kommunen ikke gå ind i.

- Lokalplanen giver offentlig adgang til arealet, men definerer ikke, om der må eller ikke må etableres bålplads eller lignende. Kommunen kan derfor ikke gå ind i en regulering af sådanne forhold, så længe det ikke forhindrer den offentlige adgang, skriver Christian Refstrup til naboerne og beder dem kontakte kommunen igen, hvis de oplever, at den offentlige adgang til arealet forhindres.

De 400 kvadratmeter er et "privat areal, der er udlagt til offentlige formål", og hvordan det administreres i det daglige bør aftales lokalt mellem naboerne, lyder opfordringen fra Guldborgsund Kommune. Den konklusion er Rasmus Ravn ikke imponeret af.

- Hvordan skulle vi naboer kunne løse dette mellem os. Vi er jo uenige og mangler retningslinjer, fastslår Rasmus Ravn, der beskriver stemningen på Pimpernelvej som trykket.

Retningslinjer kommer der ikke flere af ifølge Søren Bonde.

- Tolkningen af lokalplanen er gjort fra vores side, og på det foreliggende grundlag er der ikke mere, kommunen kan gøre. Det naturlige vil være, at naboerne i området etablerer en grundejerforening, så de kan begynde at tale med hinanden i stedet for om hinanden, mener kommunaldirektøren.

  • Stemningen på Pimpernelvej er ifølge Rasmus Ravn trykket, men Guldborgsund Kommune opfordrer naboerne til at sætte sig sammen om at aftale brugen af området i fællesskab. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer