L for Guldborgsundlisten
Guldborgsundlistens kandidater til byrådsvalget findes under liste L denne gang. L'et kan stå for lokalliste, nævner formand. Foto: Flemming Keith Karlsen/arkiv
Flemming Keith Karlsen/arkiv
Lokallisten har fundet sit nye partibogstav, efter Veganerpartiet snuppede G.
GULDBORGSUND Det bliver ud for listebogstav L, man skal sætte sit kryds, hvis man ønsker at stemme på Guldborgsundlisten ved byrådsvalget 16. november i Guldborgsund Kommune.
Det er listen blevet enig om, efter den har måttet afgive G'et, som den har haft ved de seneste mange valg, fortæller listens formand, John Brædder.
- Det er L for lokalliste, og det holder vi fast i, at vi er. Men vi beholder vores logo, som symboliserer en svane, så vi kan beholde al valgmerchandise, siger han og tilføjer, at det blev godkendt af valgbestyrelsen onsdag.
Klage hjalp ikke
Årsagen til bogstavskiftet er, at Veganerpartiet stiller op og ønsker at bruge det.
Da partiet også stiller op til næste folketingsvalg, har det ifølge reglerne forret til et bogstav, når det også stiller op til byrådsvalget. Guldborgsundlisten har tidligere klaget til Indenrigsministeriet over det forhold, men her var der ikke hjælp at hente. Det undrer fortsat John Brædder.
- Jeg er stadig forbavset over, at Veganerpartiet, bare fordi det stiller op til byrådsvalget i fire-fem kommuner, kan hugge et listebogstav, som vi har haft i mere end 10 år. Men sådan er reglerne, og indenrigsministeren har givet afslag på, at man kan ændre reglerne, siger han.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie