Naboer klagede over vejstøj: Her er ministerens kommentar
I forbindelse med ombygningen fra vejkryds til rundkørsel blev der fældet en masse træer. Dermed er en række naboer pludselig kommet hørbart tættere på vejen, men der er ikke udsigt til, at der bliver sat en støjskærm op. Arkivfoto: Søren Lauridsen
.
Naboer til ombygning af et trafikeret vejkryds i udkanten af Nykøbing klagede over manglende støjværn. Nu er transportministeren kommet med en kommentar.
Som bilister og cyklister, der skal til eller fra Nykøbing via Gaabensevej, nok har opdaget, er Vejdirektoratet i fuld gang med at ombygge det første af tre kryds på strækningen mellem Nykøbing og Sydmotorvejen.
Formålet er at forbedre både fremkommeligheden og trafiksikkerheden, og det indebærer blandt andet, at T-krydset, hvor Skovalléen og Gaabensevej mødes, skal laves om til en rundkørsel.
I den forbindelse har man fældet en stor del af træerne på stedet, og det er ikke blevet positivt modtaget af naboerne, som frygter øgede støjgener.
Derfor sendte Kraghave Grundejer- og Beboerforening i foråret et brev til Vejdirektoratet, hvor man klagede over, at der tilsyneladende ikke skal sættes støjværn op.
Det fik kort før sommerferien Folketingets transportudvalg til at sende en forespørgsel til transportminister Thomas Danielsen (V), hvor man bad ham kommentere brevet.
For få dage siden kom der så svar fra ministeren.
Han læner sig i store træk op ad Vejdirektoratets vurdering, og dermed er der ikke meget minister-opbakning til beboerne.
- Inden projektet blev besluttet, undersøgte Vejdirektoratet støjpåvirkningen og vurderede, at krydsombygningerne ikke øger støjniveauet. Projektet indebærer af denne grund ikke opsætning af støjafskærmning.
- Ved anlægsarbejder er det desværre uundgåeligt, at der vil være midlertidig påvirkning af støjniveauet i områderne langs vejen. Når arbejdet er afsluttet, forventes støjniveauet normaliseret, ligesom Vejdirektoratet forventes at genoprette eventuel fjernet natur, skriver Thomas Danielsen.
Læs også: Intet værn mod lastbil-larmen: - Det vil kræve en professionel vurdering
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra beboerforeningen.
Seneste artikler
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie