Nævn afviser klage over udstykning på Pimpernelvej

MARIELYST: Det har været i Retten og i Planklagenævet før. Begge steder uden at klagerne fik medhold. I går afgjorde Planklagenævnet så endnu en klage fra naboer til byggeriet af et 331 kvadratmeter stort sommerhus på Pimpernelvej.

Klagen gik denne gang på udstykningen af Pimpernelvej 42, samt den indirekte afgørelse i byggetilladelsen om, at opførelsen af sommerhuset på ejendommen er i overensstemmelse med lokalplanen. En af klagerne, Rasmus Ravn, er ikke overrasket over afgørelsen.

- Vi var klar over de to års frist, men den skulle prøves alligevel. Læser man det de skriver, kan man afvige fra fristen, hvor omstændighederne taler for det. Det var også det, vi ville vide, siger Rasmus Ravn.

Da Planklagenævnet sidst afgjorde en klage fra naboerne den 1. september 2021, afviste nævnet at tage stilling til klagen og henviste klagerne til at indgive særskilt klage over afgørelsen om udstykningen af 15. august 2018. Det gjorde naboerne, men som nævnet skriver:

"(...) klagerne overtog deres ejendomme (Pimpernelvej 40 og 44) i henholdsvis 2019 og 2020. Klagerne ejede således ikke de udstykkede naboejendomme til Pimpernelvej 42 på afgørelsestidspunktet den 15. august 2018. Planklagenævnet er af den opfattelse, at klagerne som ejere af ejendommene ikke kan få en bedre ret i forhold til klagefrist end den daværende ejer. Det er dermed uden betydning, om den aktuelle ejer har været konkret uvidende om, at der er truffet afgørelse om udstykningens overensstemmelse med lokalplanen. Planklagenævnet finder derfor, at fristen i denne sag skal beregnes fra den 15. august 2018, da den daværende ejer af ejendommen - i dette tilfælde bygherren - modtog afgørelsen. Det vil sige at klagefristen udløb den 12. september 2018."

Med afgørelsen er mulighederne for at klage til Planklagenævnet altså udtømt. Naboerne giver dog ikke op.

- Vi mener stadig, vi har ret. At det, der er sket, er forkert. Vi vidste, det ville blive en lang sag, der ville trække veksler på tålmodighed, men vi er flere om det, understreger Rasmus Ravn.

Han fortæller, at først når mulighederne i diverse nævn er udtømt, kan sagen tages videre til Forbrugerombudsmanden eller i en civil retssag.

- Men det er klart, at vi taler lidt om, hvad der sker, hvis vi får ret? Så kan vi se på Feriebyen, og hvad kommunen har gjort eller ikke gjort. Der lader til at være meget lidt fremskridt. Kan det veje op for den tid og energi, vi lægger i det?

Rasmus Ravn understreger, at selvom det kan være svært at se lyset for enden af tunellen, er han og de øvrige naboer fortsat ramt på deres principper og retsfølelse.

- Det skal kunne betale sig at klage, når noget ikke går rigtigt for sig, og vi ønsker at udtømme alle muligheder, der er. Nogen må stilles til ansvar for det, kommunen laver som professionel myndighed, slutter han.