Annonce
Guldborgsund

Nu skal pengene findes: Besparelser for 16 millioner kroner sendes i høring

Et nyt opgaveudvalg med titlen "Det gode seniorliv" skal komme med anbefalinger til Ældre og Omsorgsudvalget og byrådet. Fokus skal være på sundhed og trivsel samt forebyggelse af ensomhed. Og det er særligt vigtigt, når der nu spares på service for de mest mobile ældre. Arkivfoto: Anders Knudsen
Der mangler både penge og mennesker, hvis Guldborgsund Kommune skal følge med udviklingen på ældreområdet. Derfor er et kommissorie nu nedsat til at søge løsningerne.

GULDBORGSUND: Kommunen skal spare penge, mange penge. 110 millioner kroner for at være præcis, og ældreområdet kommer også til at opleve markante ændringer. Ved det seneste møde i ældre- og omsorgsudvalget blev politikerne præsenteret for besparelser, der fra midten af 2025 vil løbe op i 16 millioner kroner.

Besparelserne er noteret i kommunens kvalitetsstandarder for ældreplejen, og de sendes nu i høring i Ældrerådet og Handicaprådet.

Jeg oplever, at når jeg taler med borgerne, så kan de godt se de problemer, vi står med i forhold til økonomi og handlemuligheder.

Kathrine Brønnes, næstformand, ældre og omsorgsudvalget

Blandt andet er der lagt op til et lavere serviceniveau for personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet og for træning og vedligeholdende træning. Det er dog stadig et niveau, som holder sig inden for loven, tilføjer formand for ældre og omsorgsudvalget, Johannes Kristensen (K).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Serviceniveauet vil fremover være mærkbart lavere for de borgere, der kan mest. Kommunens ressourcer skal i fremtiden bruges på borgere med det største behov hjælp, lyder det blandt andet.

Besparelser på ældre og omsorg:

  • Administrationen i Guldborgsund Kommune har fundet forslag til besparelser på 16,2 millioner kroner per år fra midten af 2025. 14 millioner kroner kan spares på at justere personlig pleje, imens 2,2 skal findes på service i forhold til praktisk hjælp.
  • Borgere som har lette eller moderate begrænsninger i funktionsevnen, kommer til at opleve de største ændringer,
  • Ressourcerne prioriteres til de borgere som har størst behov for hjælp, mens borgere som har mindre begrænsninger hjælpes til selv at sig selv på trods af begrænsningerne. Blandt andet via hjælpemidler og instruktioner.
Guldborgsund Kommune

Desuden lægges der op til, at den kommunale rengøring tilbydes hver tredje uge i stedet for hver anden. Borgere, der selv søger om at benytte kommunens genoptræningsfaciliteter, skal selv transportere sig eller betale for transporten til og fra den kommunale træning. Borgere, der visiteres til træning, kan fortsat få transporten betalt og arrangeret.

Vil finde løsninger

Det er langt fra kun Guldborgsund Kommune, der skal spare. Over hele landet er der behov for at tænke i nye baner på senior- og ældreområdet. For kommunerne er presset på velfærden, og det er svært at levere den samme velfærd i morgen, som der leveres i dag, forklarer Johannes Kristensen (K), formand for ældre og omsorgsudvalget.

Men han og resten af udvalget vil nu alligevel gerne give det et forsøg. Blandt andet skal rammerne for et aktivt seniorliv være bedre. Ensomheden skal forebygges, og fokus skal ligge på de rette indsatser i fremtiden. Også selvom økonomien er svær.

Derfor har udvalget stillet byrådets paragraf 17, stk. 4-udvalg den opgave at finde løsninger på, hvordan seniorlivet kan blive bedre - uden at det skal blive meget dyrere.

- Vi har sådan set de samme penge til rådighed hvert år, men det koster mere at drive kommunen, fordi der er flere borgere, der har behov for mere hjælp. Derfor skal vi sammen med Guldborgsunds mange andre parter tale om, hvordan vi kan gøre noget anderledes, som måske ikke koster så mange penge, fordi vi hjælpes ad, forklarer Johannes Kristensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bør tale ansigt til ansigt

Kathrine Brønnes (S) er næstformand i ældre og omsorgsudvalget og medlem af det nye opgaveudvalg "Det gode seniorliv". Hun ønsker at inddrage alle tænkelige parker - for eksempel foreninger, frivillige, organisationer og borgerne selv. Og det skal foregå hjemme hos borgerne, siger hun.

- Vi skal som politikere ud og tale med dem, der modtager kommunens hjælp og støtte. Det er dem, der kan mærke, når deres hjælp bliver mindre for at kunne række til flere. Samtidig oplever jeg, når jeg taler med borgerne, at de godt kan se de problemer, vi står med i forhold til økonomi og handlemuligheder. Vi forstår hinanden meget bedre, når vi taler sammen, så det skal det nye udvalg også prioritere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vil inddrage borgere

Inden "Det gode seniorliv" kom på dagsordenen, har byrådets opgaveudvalg, det såkaldte paragraf 17, styk 4-udvalg, haft "Det gode Børneliv" og "Udsatte unge på arbejdsmarkedet" som fokus. Igennem hele byrådsperioden har Dennis Fridthjof (S) siddet som formand, og han ser frem til at finde løsninger på en presset sektor.

- Vi skal allerede nu tale om, hvordan kommunen med den økonomi, der er til rådighed, bedst kan understøtte vilkårene for, at seniorer og ældre har mulighed for at opretholde et aktivt og meningsfuldt liv. Både mentalt, socialt og fysisk. Vi ved, at det har stor indflydelse på den enkeltes livskvalitet, siger han og tilføjer:

- Vi vil i opgaveudvalget lægge os i selen for at inddrage borgere, lokale organisationer, frivillige grupper og videnspersoner til at komme med anbefalinger til, hvordan vi i fællesskab kan forbedre nogle af de tilbud og indsatser, der er tilgængelige for Guldborgsund Kommunes seniorer og ældre.

Kommissoriet for det nye opgaveudvalg samt udvalgets indstilling til medlemmer skal behandles på byrådets møde i juni måned.

Først herefter er udvalget nedsat og kan gå i gang med arbejdet. Opgaveudvalget skal være klar til at fremlægge sine anbefalinger i anden halvdel af 2025.

  • Nyk ældre maling 17
    Et nyt opgaveudvalg med titlen "Det gode seniorliv" skal komme med anbefalinger til Ældre og Omsorgsudvalget og byrådet. Fokus skal være på sundhed og trivsel samt forebyggelse af ensomhed. Og det er særligt vigtigt, når der nu spares på service for de mest mobile ældre. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Annonce
Annonce
112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Annonce
Annonce
Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer