Offer for hjemmerøveri: Det sker kun for naboen

SYSTOFTE En 76-årig mand fra Systofte havde det ikke helt godt med at skulle vidne i retten om det, han blev udsat for en nat i august sidste år.

- Det er halvandet år siden, og så skal man til at rippe op i det igen. Det har jeg det ikke godt med, sagde han.

Ligesom de andre ofre i den omfattende sag har han fået tilkendt støtte fra en bistandsadvokat. Og over for ham havde den 76-årige indikeret, at han måske gerne ville have ført de tiltalte ud, inden han skulle vidne.

Men andre gange havde han givet udtryk for, at de godt måtte være der.

- Jeg har prøvet flere gange at tale med min klient i telefonen, og jeg får ikke noget klart ud af ham, fortalte advokaten.

Afhøringen af den 76-årige blev derfor gennemført, mens de tiltalte var til stede. Han fortalte, at han bor alene i sit hus i Systofte - et nedlagt landbrug. Her får han hjemmehjælp og har en kørestol, fordi han er dårligt gående.

- Jeg var gået i seng, men var stået op for at gå en tur på toilettet. Så ringede det på døren, og jeg troede, det måske var en, der havde fået motorstop, fortalte han.

Klokken var omkring 2.30 om natten, og gennem en rude i døren kunne han se en mand, der stod uden for. Da den 76-årige åbnede døren, viste det sig dog, at der stod tre mænd. Han kan dog ikke huske, om de sagde noget til ham.

- Jeg kan ikke huske så meget mere, så jeg vil hellere henvise til politirapporten. Og da politiet har fundet et sygesikringskort oppe hos dem, som er mit, så er det beviseligt, de har været hos mig, bemærkede han.

Anklageren ville dog gerne høre mere om, hvad der skete, og så fortalte den 76-årige, at mændene fór på ham og tvang ham ned i kørestolen.

- Den ene sad bag ved mig og var klar til at slå mig oveni hovedet, mens de to andre fór rundt i huset, fortalte han.

Røverne ønskede penge, men dem havde den 76-årige ikke mange af.

- Så tog han min hånd og slog mig med et koben. Han kunne blive meget mere grov, og han truede mig på livet. Han ville have nogle flere penge. Jeg har antikviteter, men dem var de åbenbart ikke interesseret i, sagde han og tilføjede, at det lå i luften, at han ville blive slået ihjel, hvis ikke han makkede ret.

Mens han blev holdt skak i kørestolen, gennemrodede de to andre røvere hele huset. Her fandt de i alt omkring 1.800 kroner - nogle af pengene lå i en pung, resten i en lille pengekasse, han havde med, når han var på marked.

I jagten på skjulte penge rev røverne brændeovnen ud og ødelagde også andre ting, ligesom de smed en masse af indboet på gulvet. Fra en møntsamling blev der også stjålet nogle mønter.

Ud over at de tre røvere var mænd, talte gebrokkent dansk og nok var omkring midt i tyverne, kunne den 76-årige ikke sige ret meget om, hvem mændene var. De havde nemlig hætter på. Det mest karakteristiske var, at en af mændene var iført en T-shirt, der stod New York på. Og så, at de ikke var etnisk danskere.

- Det var de i hvert fald ikke. Jeg troede, det var mænd fra Syrien. Eller Rumænien. Man har jo hørt så meget om rumænere. Og det undrer mig, at en hel familie kan komme at bosætte sig i Guldborg, bemærkede han, inden han blev bremset.

- Nu skal du bare holde dig til at svare på spørgsmålene, lød irettesættelsen.

Så genoptog den 76-årige fortællingen om, hvordan han til sidst var blevet låst inde på sit toilet, hvorefter røverne stak af.

- Så blev jeg siddende der. I toiletskabet havde jeg en saks. Så vendte jeg håndtaget og kunne presse det ind mellem døren og dørkarmen. Så kom jeg ud og ringede til politiet, og de var der 10 minutter efter, sagde han.

Den 76-årige afviste, at røverne skulle have kendt ham på forhånd, eller at han skulle have fortalt nogen, at han havde penge derhjemme.

- Man tror ikke, der kan ske sådan noget. Det er kun naboen, det kan ske for, bemærkede han, inden han kunne forlade vidneskranken.

Så kiggede han over imod de tiltalte.

- Jeg troede, de blev jaget ud, bemærkede han.