Annonce
Trafik

Spærret igen og igen: - Det har været lidt hektisk

Trafikken på Sydmotorvejen har været udfordret ved Guldborgsundtunnellen på det seneste. Arkivfoto: Anders Knudsen
Guldborgsundtunnellen har været lukket for trafik adskillige gange de sidste uger. Senest frem til fredag formiddag, hvor man måtte gøre tidligere asfaltarbejde om. Uheldigt sammentræf med malerarbejde har ikke gjort det nemmere at håndtere trafikale problemer.

Der har været et væld af vejspærringer ved Guldborgsundtunnellen på det sidste. Senest fra torsdag aften klokken 22 frem til fredag klokken 10 grundet "akut vejarbejde."

Det arbejde viser sig at hænge sammen med vejarbejde torsdag i sidste uge, hvor motorvejen også måtte lukkes. Det fortæller Kirsten Riis, som er specialkonsulent hos Vejdirektoratet.

- Den 30. maj opdagede vi et forfærdeligt slaghul på Lolland-siden, som var ret farligt for trafikken. Derfor lukkede vi akut for vejen. Vi ville hellere lukke for trafikken på Sydmotorvejen end at risikere, at nogen kørte galt, siger Kirsten Riis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Her fik man ganske hurtigt lappet hullet, så trafikken kunne rulle igen.

- Vi vidste godt, det ikke var en super reparation. Når man reparerer på den måde, er det ikke holdbart. Det var et spørgsmål om tid, hvor længe det ville holde, så vi blev enige om, at vi skulle have lappet det ordentligt med maskinudlagt asfalt. Derfor lukkede vi motorvejen torsdag aften, siger Kirsten Riis.

Det har været lidt hektisk at få det hele på plads. Det er lidt af et puslespil, der skal gå op med blandt andet entreprenør og afspærringsmateriel.

Kirsten Riis, specialkonsulent Vejdirektoratet

Kort varsel

Meldingen om vejlukningen kom med blot fem timers varsel. Det er der en god grund til.

For selvom man gik i gang med at planlægge arbejdet for flere dage siden, faldt det først helt på plads sidst på eftermiddagen torsdag.

- Det har været lidt hektisk at få det hele på plads. Det er lidt af et puslespil, der skal gå op med blandt andet entreprenør og afspærringsmateriel. Alle skulle lige stemple ja tak, før vi kunne melde noget ud, fortæller Kirsten Riis.

Læs også: Motorvejen spærret: Autocamper gik i stå

Denne gang har man hugget et endnu større stykke af vejen op og haft god tid til at lægge ny asfalt.

- Så har man kigget efter årsagen til det opståede hul, siger hun og fortæller, at hun endnu ikke er blevet informeret om årsagen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Uheldigt sammentræf

Vejarbejdet er faldet uheldigt sammen med det store malerarbejde, der er i gang i det tunnelrør, der normalt håndterer den sydgående trafik, hvor der derfor er lukket helt af for trafik.

Havde begge tunnelrør været brugbare, kunne trafikken være ledt igennem det modsatte tunnelrør ved pludseligt opståede trafikale problemer. I stedet har vejspærringer været nødvendige.

Malerarbejdet står efter planen på frem til 3. juli, hvor trafikanter igen vil kunne benytte tunnelrøret.

- På nuværende tidspunkt regner vi med, at vi godt kan holde det. Vi kan selvfølgelig ikke garantere det,  men det ser fornuftigt ud.

Derfor frygter hun heller ikke, at der vil komme de store problemer, når den store sommerferie-trafik mod færgen i Rødbyhavn sætter ind.


  • Trafikken på Sydmotorvejen har været udfordret ved Guldborgsundtunnellen på det seneste. Arkivfoto: Anders Knudsen
Annonce
Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

Annonce
Annonce
Nykøbing

Nu kan du få leveret joints hjemme hos dig selv

Gedser

Frustreret over manglende svar: Vi er klar til at gå langt

112

Kvinde fra Rødby knaldet på massageklinik

Lolland-Falster

"Jeg bliver gal over at se, hvor få penge der afsættes"

Erhverv

Det koster at åbne nyt: Millionunderskud i første regnskab

112

Kraftig røg fra hus: Dyr reddet levende ud

112

Grotesk udvikling i sag om kollegie-knivstik

Sport

Styrker målmandsteam med ung keeper fra GOG

Lokal nyt

Sænker lokale elpriser igen: Så meget er de faldet siden energikrisen

Lolland

Kommer med opfordring til konge-besøg på Lolland: - Det er kæmpestort

112

Udsat for vold i tog af kvinde fra Falster

Guldborgsund

Byrådsmedlem skifter til nystiftet liste: - Vi er til for borgerne

Lolland

Lukker projekt: Det kan de fandeme ikke være bekendt

Sport

Lokal skytte på vej til Para-OL i Paris

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Lolland

Borgmester til borgermøde: Det er ikke fair

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

112

To anholdt i Nakskov i sag om næsten et kvart ton kokain: Nu er der nyt

112

Det blev en dyrere tur til Danmark end planlagt

Lolland

Akut fjernvarmearbejde spærrer stor vej

Sport

Aldrig sket før: Over 2.000 løbere krydser fingre

Lolland

Tirsdagens vejr: Masser af regn - indtil videre