Statsministeren: - Dette kan være en del af løsningen på lægemangel på Lolland
Her er statsminister Mette Frederiksen i fuld sving med at hilse på de lokale grundlovsmødegæster hos Højskolen Marielyst. Foto: Kim Møller Pedersen
Kim Møller Pedersen, FT
Alt for mange lægeklinikker på eksempelvis Lolland er lukket for tilgang, selv om lollikerne ligger i den tunge ende, når man kigger på sygdom. Det var en af statsminister Mette Frederiksens (S) egne pointer under afslutningsdebatten i sidste i Folketinget. Hvad kan der gøres ved problemet, fik Folketidende lejlighed til at spørge statsministeren om ved grundlovsmødet på Højskolen Marielyst.
MARIELYST: På en grundlovsdag, hvor statsminister Mette Frederiksen var det største trækplaster på scenen hos Højskolen Marielyst, fik Folketidende som det eneste medie efterfølgende lejlighed til at stille statsministeren et par spørgsmål i et aflukket lokale hos højskolen.
Her blev lægemangel og Lolland hurtigt kædet sammen - akkurat som statsministeren i sidste uge gjorde det i sin tale ved afslutningsdebatten i Folketinget.
Sundheds- og velfærdshuse?
Er tanken om mindre sundheds- eller velfærdshuse - som der eksempelvis er planer om at skabe i Nysted og Sakskøbing - en god løsning på den lægemangel, som man eksempelvis ser på Lolland?
- Jeg er sikker på, at de her mindre sundhedshuse kan være gode løsninger nogle steder, mens der andre steder i landet kan være brug for andre løsninger. Men der er ingen tvivl om, at de praktiserende læger er indgangsdøren til at finde de gode løsninger på den lægemangel, som vi eksempelvis ser på Lolland. Der bliver arbejdet på forskellige ting lige nu, og en af de ting, som har været oppe og vende, er at kigge på, hvor mange patienter, der er i et område med få praktiserende læger. Måske skal der være færre patienter pr. læge nogle steder end andre for at kunne rette op geografisk i forhold til, at man på Lolland eksempelvis ser flere patienter med et mere komplekst sygdomsbillede end så mange andre steder. Der er mange på Lolland, som har haft et liv med hårdt fysisk job, og derfor er man naturligt også mere slidt ned. En løsning kunne være at give lægerne honorar efter, hvor komplekse sygdomme, der er hos de patienter, som den enkelte praktiserende læge har, fortæller Mette Frederiksen.
Sundhedsanbefalinger tirsdag
Tirsdag i næste uge forventes Sundhedsstrukturkommisionen at præsentere et beslutningsgrundlag, der fordomsfrit opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet. Baggrunden for regeringens nedsættelse af Sundhedsstrukturkommissionen er blandt andet de demografiske forandringer, hvor stadig flere borgere får behov for pleje og behandling, mens der er mangel på medarbejdere og rekrutteringsudfordringer næsten alle steder i sundhedsvæsenet.
- Jeg glæder mig til at se, hvad Sundhedsstrukturkommissionen kommer med af anbefalinger, men allerede nu kan det konstateres, at nærhed og det overhovedet at have adgang til en læge er helt afgørende i forhold til at finde de gode løsninger på eksempelvis den lægemangel, som vi ser på Lolland, fortæller Mette Frederiksen.
Kender tallene fra Lolland
- I forhold til de mange elever på Lolland-Falster, der har svært ved at bestå Folkeskolens afgangseksamen i dansk og matematik, er der også her tale om ulige vilkår - akkurat som ved lægemanglen - i forhold til resten af landet?
Ja, det er en form for postnummer-lotteri, og det skal der gøres noget ved.
Mette Frederiksen, statsminister
- Jeg kender godt tallene fra Lolland i forhold til, hvor mange der består afgangseksamen i dansk og matematik. Og ja, det er en form for postnummer-lotteri, om man vokser op med de vilkår, der er på Lolland, eller andre vilkår andre steder, og det skal der gøres noget ved. I forhold til udsatte områder inden for det her område skal der måske kigges på, hvordan man kan tilrettelægge undervisningen på nye måder, så der bliver flere intensive forløb med færre elever, som måske i forvejen er skoletrætte og hellere vil have mere praktik ind i undervisningen. En idé kunne være at skabe den her juniormesterlære og lægge en del af undervisningen ude hos virksomhederne og så få færre dage i skolen. Måske handler det ganske enkelt om at tage et geografisk tvist på udfordringerne, mener Mette Frederiksen med henvisning til, at der som en mulighed også for eksempelvis unge elever på Lolland-Falster kan tænkes mere praktik ind i undervisningen i Folkeskolen.
Et bredt flertal i Folketinget har her i foråret netop skruet markant ned for styringen af folkeskolen til fordel for mere lokal frihed. Tanken med den seneste politiske aftale på skoleområdet er at sætte Folkeskolen mere fri, så elevernes faglige udvikling og dannelse kommer i fokus.
Om skoleaftalen
Aftale om folkeskolens kvalitetsprogram - frihed og fordybelse - bakkes op af forligskredsen Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.
Med aftalen indgået i foråret skrues der ned for den centrale styring af folkeskolen, så færre beslutninger træffes på Christiansborg, og flere kan træffes lokalt.
Det vil for eksempel være en lokal beslutning, om skoledagen skal være kortere. Mens de mindste elever får en kortere skoledag, får de ældste elever mere valgfrihed til at påvirke deres eget skema.
Alle elever i 8. og 9. klasse får også mulighed for at vælge at komme i juniormesterlære, hvor de får mulighed for at være 1-2 dage på en virksomhed, erhvervsuddannelse, FGU-institution eller kommunal ungdomsskole.
De resterende 3-4 dage undervises eleverne i en reduceret fagrække i folkeskolen, der som minimum omfatter dansk og matematik, og der laves en afgangseksamen, som det er hensigten skal give adgang til erhvervsuddannelserne.
