Annonce
Guldborgsund

Tilflyttere vælger at bo på landet i stedet for i byerne

Nordbyen i Nykøbing har traditionelt været et attraktivt kvarter, men tilflytterne har ikke fået øjnene op for det. Foto: Anders Knudsen

For tilflyttere fra andre kommuner er det mere attraktivt at flytte på landet end til hovedbyerne.

GULDBORGSUND Der tegner sig et bemærkelsesværdigt mønster af, hvilke dele af Guldborgsund Kommune der er mest attraktiv for tilflyttere fra andre kommuner.

Det er nemlig i høj grad landområderne, der har den største søgning. Særligt gælder det den nordlige del af Falster og Sakskøbingområdet. Det viser en analyse over flyttemønstre, som kommunen har bestilt med ejendomsdata fra LIFA.

Til gengæld har Sundby, Nykøbing land og Nordbyen, der ellers internt i kommunen ses som attraktive områder, i mindre grad tiltrukket borgere fra andre kommuner.

Blandt borgere, der flytter internt i Guldborgsund Kommune, er Nykøbing by det mest attraktive sted at flytte til.

Det er særligt tilflyttende børnefamilier, der vælger at bosætte sig i landområdet, imens seniorer er mere tilbøjelige til at vælge en større by i Guldborgsund. På den måde har alder en betydning for valget af bopæl. Det er i særlig grad de ældre, som flytter fra landområderne til en almen bolig i de større byer. Det hænger dels sammen med, at andelen af almene boliger i de større byer er markant større end i landområderne.

Alderen har også en betydning for de borgere, der flyttede fra Guldborgsund. Her er det i høj grad unge mellem 18-21 år, som, konstaterer forfatterne bag analysen, formentlig flytter mod uddannelsessteder i de større byer.

Analysen viser derudover, at andelen af enlige tilflyttere, som har børn med, er ganske høj.

Bytter Lolland ud med Guld

En af de mest iøjnefaldende tendenser er tilflytningen fra Lolland kommune, som i perioden har været den markant største. Tilflytterne fra Lolland udgjorde omkring 23 procent af den samlede tilflytning til Guldborgsund. Den store tilflytning er en af de primære årsager til den positive flyttebalance, der svarer til omtrent 700 borgere i perioden.

Denne udvikling er ikke ny. Tal fra Danmarks Statistik viser, at Guldborgsund Kommune gennem de seneste 10 år har oplevet et nogenlunde stabilt befolkningstal, blandt andet fordi folk fra den nuværende Lolland Kommune har valgt at bosætte sig på den anden side af kommunegrænsen. Det har været medvirkende til, at Lolland Kommunes befolkningstal er faldet med over 7.000 personer de seneste ti år. Lige knap 1.800 personer er flyttet fra Lolland Kommune til Guldborgsund Kommune de seneste ti år. Det svarer til, at hele Rødby flyttede til Guldborgsund Kommune.

Selv om en del personer hvert år flytter til Guldborgsund fra Københavns Kommune, vælger endnu flere hvert år at flytte den anden vej.

Udviklingen var dog svagt faldende, da analysen blev foretaget fra 2014-2018, og der er nu en "betydelig fremgang" i nettotilflytningen, altså forholdet mellem til- og fraflytninger. I kriseårene 2011-2013 skete der derimod en stor nettofraflytning fra Guldborgsund Kommune.

- Fraflytningen har i perioden ligget på et stabilt niveau, og det betyder, at fremgangen især skyldes en anselig tilflytning fra andre kommuner, som ikke er set siden 2007, kan man læse i analysen.

Analysen siger også lidt om, hvilke boliger vi vælger at gøre til vores hjem. For en tilflytter er det foretrukne valg en privat lejebolig.

Halvdelen af Guldborgsunds tilflyttere vælger denne boligform, imens 28 procent køber en bolig.

Analysen er den første ud af to flyttemønsteranalyser. Den anden analyse ønsker at danne et mere nuanceret billede af tilflytterne og samtidig have fokus på flytningernes påvirkning af kommunale ydelser.

  • Nordbyen i Nykøbing har traditionelt været et attraktivt kvarter, men tilflytterne har ikke fået øjnene op for det. Foto: Anders Knudsen
Annonce
Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne