Arbejdsgivere går tilsyneladende i en stor bue uden om arbejdsløse, når de ansætter folk i et akutjob. Færre end hvert femte akutjob besættes af en af de langtidsarbejdsløse, som står over for at miste dagpengene.
Det viser den første omfattende undersøgelse af samtlige opslåede akutjob, som analysefirmaet Kaas & Mulvad har gennemført for Ugebrevet A4.
Værst ser det ud i kommunerne, regionerne og staten, hvor kun hvert sjette af jobbene går til langtidsledige. Lidt bedre ser det ud hos de private arbejdsgivere, som besætter hvert tredje af de opslåede akutjob med en langtidsledig.
Forbundsformanden for de ufaglærte og kortuddannede i 3F, Poul Erik Skov Christensen, er alarmeret over, at hverken offentlige eller private arbejdsgivere lader til at tage akutjob-ordningen alvorligt.
- Det er trist, at virksomhederne ikke lever op til de aftaler, som arbejdsgiverorganisationerne har indgået med regeringen om det her, siger han til A4.
- Og det er trist, for det forringer de lediges engagement og lyst til at tage et uddannelsesforløb i den her periode. For hvad nytter det at uddanne sig, hvis der ikke er job til dem, tilføjer 3F-formanden.
Regeringen er blevet kritiseret for ikke at følge op på akutjobbene ved at forlange løbende indberetninger fra arbejdsgiverne om, hvem de ansætter i de opslåede akutjob. Men effekten kan nu måles i A4-undersøgelsen med meldinger fra arbejdsgiverne bag 526 besatte akutjob
I 3F alene viser tal fra forbundets a-kasse, at 10.300 medlemmer lige nu risikerer at falde ud af dagpengesystemet, hvis de ikke i lyntempo får et arbejde.
Derfor er det ifølge Poul Erik Skov Christensen "en kæmpe politisk udfordring", der skal løses, inden vi når 1. juli, hvor der ikke længere er nogen redningsplanker i form af akutpakker og uddannelsesordninger til at sikre forsørgelsen for de ledige, der falder ud.
/ritzau/
