Analyser af Egtvedpigen har ændret synet på bronzealderen

Vi rejste og handlede meget mere i bronzealderen end hidtil antaget. Globaliseringen begyndte altså langt tidligere, og det var langtfra kun mænd, der rejste.

Det har de seneste års analyser af Egtvedpigen og andre menneskerester fra bronzealderen peget på.

Det fortæller Flemming Kaul, der er seniorforsker og ekspert på bronzealderen og Egtvedpigen ved Nationalmuseet.

- Analyserne af Egtvedpigen har vist os, at kvinder også kunne rejse. Der har vi tidligere nok været lidt mandsfikseret.

- Men det var heller ikke kun krigere, der rejste. Det var også hele familier og familiegrupper, der flyttede sig, og det ligger langt fra, hvad vi først havde tænkt, siger han.

Onsdag er det 100 år siden, at Egtvedpigen blev fundet lidt uden for den jyske by Egtved.

Hun er blevet undersøgt mange gange og på forskellige måder siden.

I mange år var teorien, at hun stammede fra Danmark, og at mennesker i bronzealderen ikke bevægede sig over større områder.

Men forskere fra blandt andet Danmark opdagede i 2015, at hun måtte stamme langvejs fra, og at hun først var kommet til Danmark kort før sin død.

Gennem såkaldt strontiumisotop-analyser, som er en slags geologisk og dermed geografisk gps, har forskere set på rester fra Egtvedpigen.

Der er blandt andet blevet kigget på hår, negle og tandemalje fra en seksårstand. Og især tanden tyder på, at Egtvedpigen kom langvejs fra, siger Karin Frei, der er forskningsprofessor ved Nationalmuseet.

Hun har været med til at lave analyserne af Egtvedpigen.

- Strontiumisotop-analyse er en udelukkelsesmetode. Så man kan aldrig sige 100 procent, hvor hun stammer fra.

- Seksårstanden fortæller noget om, hvor man er vokset op frem til cirka treårsalderen.

- Det er et slags arkiv af, hvor man har været, og her tydede signaturen på, at det var langt væk, siger Karin Frei.

Lige nu er det blandt teorierne, at Egtvedpigen stammer fra det sydvestlige Tyskland. Men også Sverige er en mulighed, siger Frei.

De nye analyser af Egtvedpigen har åbnet for en helt ny måde at anskue bronzealderen på, som gør, at forskerne i de kommende år har masser af undersøgelser at lave - også på Egtvedpigen.

- Vi troede ikke, at folk var så mobile i bronzealderen. Men så opdagede vi til vores store overraskelse, at Egtvedpigen åbenbart rejste, og det var også lidt underligt, fordi hun var kvinde.

- Det har ændret vores forståelse af kvinder og generelt hele samfundsdynamikken i bronzealderen.

- Derfor vil vi i de kommende år undersøge denne periode fra et nyt perspektiv og bruge tid på bedre at forstå de samfundsstrukturer, der tilsyneladende har været, siger Karin Frei.