Annonce
Indland

Antallet af patienter pr. læge har aldrig været så højt

Foto: Scanpix/Erik Refner/arkiv

Antallet af patienter pr. praktiserende læge er steget hvert år siden 2012 over hele landet.

Det kan være svært at få en tid hos lægen, og når du endelig kommer til, er der ikke flere stole i venteværelset, og måske bliver du endda mødt af en alt for travl læge.

Det er virkeligheden for mange os, når vi prøver at komme i kontakt med vores læge. Det skriver DR P4 København.

Og det er måske ikke så underligt. Antallet af patienter per praktiserende læge er nemlig steget hvert år siden 2012 over hele landet, og i december 2018 nåede antallet op på det hidtil højeste niveau.

Det viser en ny opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

Det er frustrerende for både lægerne, der får mere og mere travlt, men også for patienterne. Det siger formand for PLO Hovedstaden, Karin Zimmer.

- Borgerne oplever, at det bliver svære at få fat i lægen og måske endda at få fat i praksissen. Der er ventetid på at få en tid, og når man først kommer frem, er det måske en travl læge, som man møder i konsultationen, siger hun til DR P4 København.

Årsagen er den massive mangel på praktiserende læger, der betyder, at de eksisterende læger må tage imod flere og flere patienter. Værst står det til i Region Nordjylland, hvor de praktiserende læger nu i gennemsnit har lige knap 1.800 patienter.

Men også i Region Hovedstaden betyder tilstrømningen af patienter, at en praktiserende læge nu i gennemsnit har fået 28 flere patienter siden juli sidste år.Dermed har lægerne i regionen nu i gennemsnit 1.749 patienter.

Hos Danske Patienter er man bekymret over de fyldte lægeklinkker.

- Det er selvfølgelig godt, at nogle af de praktiserende læger vil tage en ekstra tørn med flere patienter, men lægerne har ikke nok tid til patienterne, og det slækker på kvaliteten, siger direktør hos Danske Patienter, Morten Freil til DR P4 København.

Derfor er det nødvendigt at ansætte mere personale, hvis ikke det skal gå ud over kvaliteten, mener han.

- Hvis der skal være flere patienter per læge, skal man i hvert fald sørge for at få ansat tilstrækkeligt med praksispersonale blandt andet sygeplejersker, som kan tage sig af nogle af de undersøgelser og behandlinger, som er i praksissen, siger han til DR P4 København.

I Region Hovedstaden er man opmærksom på problemet. Derfor har man blandt andet oprettet to midlertidige lægeklinikker på Amager og Frederiksberg Hospital, men de er allerede fyldt op.

Derfor arbejder regionen også hårdt på at øge antallet af permanente lægepraksisser, siger formanden for Region Hovedstadens Udvalg for Forebyggelse og Sammenhæng, Qasam Nazir Ahmad (Å).

- Det er en proces, vi allerede har skudt i gang, således at vi ikke havner i en situation igen, hvor vi i sidste øjeblik bliver nødt til at oprette en regionsklinik eller lignende, men har en reel kapacitet til vores brugere, siger han til DR P4 København.

Men selv om intentionen er god, så løser flere lægeklinikker ikke i sig selv problemet, lyder det fra PLO.

Her forudser Karin Zimmer nemlig, at det bliver svært at tiltrække læger til de nye lægeklinikker, da mange nyuddannede læger i almen medicin er bange for at forpligte sig, hvis de køber en praksis.

Derfor er der brug for en ordning, der ikke binder dem helt så meget som i dag, men hun.

- En af mange løsninger kunne være at give de unge læger mulighed for at prøve kræfter i almen praksis uden at binde sig for hårdt, som man jo gør, når man køber en praksis, siger hun til DR P4 København.

I Socialdemokratiet ser man alvorligt på, at antallet at patienter fortsætter med at stige i landets lægeklinikker.

Derfor er der brug for at tage drastiske midler i brug for at sikre alle danskere en læge, siger partiets sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S).

Partiet har derfor forslået, at nyuddannede læger tvinges til i et halvt år at arbejde i en almen praksis i de landsdele, hvor flest danskere mangler en praktiserende læge.

- Det vil kunne være en hjælpende hånd for patienterne og lægerne, som har alt for mange patienter og alt for travlt. For risikoen er jo, at de praktiserende læger smider håndklædet i ringen og går på pension. Og det går yderligere ud over patienterne, siger Flemming Møller Mortensen til DR P4 København.

  • Foto: Scanpix/Erik Refner/arkiv
Annonce
Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

To personer fundet døde i sø

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand