Annonce
Indland

Borgmester: Kønsopdelt svømning kan få flere med i foreningsliv

Det er kun mødre, der har adgang til at se deres børn svømme, når det gælder kønsopdelt svømning i Tingbjerg i København. Det skriver Berlingske. Ifølge kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde (Å) er kønsopdeling ikke målet, men det kan være et middel til at få unge piger og kvinder ind i foreningslivet. (Arkivfoto) Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix

Det er pigerne, der tages hensyn til, i kønsopdelt svømmetime, siger kulturborgmester i København.

Det er i orden, at foreninger udfordrer normer i foreningslivet, hvis det lokker borgere til, der ellers ikke kommer i nærheden af det.

Det mener Franciska Rosenkilde fra Alternativet, der er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune.

Borgmesteren udtaler sig, efter at en far i Berlingske har fortalt, at han ikke må overvære sin datters svømmetimer, da mænd ikke har adgang.

- Kønsopdelt svømning er ikke målet i sig selv, men det kan være midlet til, at de her børn og unge kvinder kommer mere ind i foreningslivet, siger hun.

Det er Hovedstadens Svømmeklub, der arrangerer den kønsopdelte svømmetime i det socialt udsatte boligområde Tingbjerg i København.

Det foregår sådan, at forældrene afleverer deres børn, der er mellem seks og ni år gamle, til svømning og henter dem efterfølgende.

Men undervejs i sæsonen har de mulighed for at komme og se på, mens børnene svømmer. Det tilbud gælder dog udelukkende kvinder.

Til Berlingske siger faren, Mikkel Elsinger, at der er tale om et principielt problem, da svømmehallen i hans øjne tilgodeser minoriteter og giver køb på lighed mellem kønnene.

- Jeg er helt med på, at man skal tage hensyn til hinanden, men jeg synes ikke, at dette er et rimeligt hensyn, siger Elsinger.

- Og jeg forstår ikke den forestilling, man har om mænd, siden udelukkelsen er nødvendig, tilføjer han.

Men ifølge borgmesteren er det ikke hensynet til faren, der er i fokus, når det kommer til de opdelte svømmetimer.

- Det er en måde at få børn og unge ind i et foreningsliv, som de ellers ikke ville være en del af, siger hun.

- Det er ikke nogen, der bliver frarøvet noget, det er et ekstra tilbud for en særlig gruppe af børn og piger, siger hun.

Ifølge borgmesteren er en af de vigtigste opgaver i hendes job at få så mange som muligt til at deltage i foreningslivet.

- Det står ham (faren, red.) frit for at melde sin datter ind på det hold, der giver mening for ham og hans familie, siger Franciska Rosenkilde.

Ifølge Berlingske gav Folkeoplysningsudvalget i 2016 et tilskud til svømmeprojektet.

Året efter forsøgte Venstre at afskaffe tilskuddet, men det blev stemt ned med 28 stemmer mod 12.

  • AVEDØRE SVØMMEHAL
    Det er kun mødre, der har adgang til at se deres børn svømme, når det gælder kønsopdelt svømning i Tingbjerg i København. Det skriver Berlingske. Ifølge kultur- og fritidsborgmester i København Franciska Rosenkilde (Å) er kønsopdeling ikke målet, men det kan være et middel til at få unge piger og kvinder ind i foreningslivet. (Arkivfoto) Foto: Bent K Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

112

Flere påkørsler: Motorvej spærret i flere timer

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer