Dansk Folkeparti: Grænser for sproget kan skade forskningen

Det går alt for vidt, når man som ansat på et universitet bliver opfordret af sin arbejdsgiver til at omtale studerende på en bestemt måde - og eksempelvis undgå kønsbestemte ord som "han" og "hun".

Det mener Dansk Folkeparti og partiets uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl. Han finder det upassende, at en institutleder på Københavns Universitet i september opfordrede sine ansatte til at undgå kønnede betegnelser om studerende på universitetet.

Derfor har partiet indkaldt uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) til debat i Folketinget torsdag, hvor Folketingets medlemmer skal diskutere brugen af det danske sprog.

- Vi kommer ud på en glidebane, når en leder på et universitet siger, at man ikke må bruge "han" og "hun".

- Så mindsker man ytringsfriheden, og ude på universiteterne kan det mindske den frie forskning, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Han frygter konkret, at frygt for at støde personer ved brug af kønnede ord kan begrænse forskning i eksempelvis mænd og kvinders adfærd.

På forhånd afviser Ane Halsboe-Jørgensen, at der skal udvikles lovgivning, som anviser, hvordan man skal omtale og benævne hinanden på eksempelvis uddannelsesinstitutioner.

Ministeren mener, at det er op til den enkelte institution at vurdere, hvordan studerende og undervisere skal tale til hinanden.

- Jeg har meget stor tillid til selvstyre lokalt, og at man selv vurderer, hvilken gruppe af studerende man har. Det er det, jeg oplever, at man gør. Og det, tror jeg, er den rigtige vej frem, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

- Vi skulle gerne have et samfund, hvor alle kan vokse op og føle, at de er lige præcis dem, de er. Der er vi desværre ikke i dag. Derfor skal vi øve os i at blive bedre til det, siger hun.

Ifølge Marie Maegaard, der er lektor og forsker på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, er det ikke et nyt fænomen, at sproget ændrer sig.

Ligesom det er tilfældet, når almindeligt anvendte ord som "han" og "hun" i nogle sammenhænge - eller i nogles ører - får en problematisk ladning.

- Enten opdager vi, at ordene har en bestemt ladning, som mange mennesker i samfundet ikke er interesseret i, eller også får de en ny ladning, som mange mennesker ikke er interesseret i.

- Det er så der, der kommer de her spændinger mellem dem, der gerne vil holde fast i brugen af nogle bestemte ord, som andre opfatter som problematiske betegnelser, siger Marie Maegaard.