Sidste år kostede danskernes kontakter med læger og speciallæger statskassen 14,4 milliarder kroner - det var 1,79 milliarder kroner mere end i 2006.
Og i løbet af syv år er udviklingen stort set kun gået en vej: Statskassen og dermed skatteborgerne betaler mere og mere til læge- og behandlingsudgifter, skriver Kristeligt Dagblad. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Lægekontakterne gælder en bred gruppe fra alment praktiserende læger og speciallæger som ørelæge, øjenlæge og tandlæge til fysioterapeuter, kiropraktorer og psykologer.
Knap tre ud af fire kontakter var sidste år til almene læger. Fælles for alle behandlingsgrupperne er, at danskerne har kontaktet og/eller besøgt dem med tilskud fra det offentlige.
Og det har danskerne gjort flittigt brug af, for ligesom udgifterne er steget, er antallet af henvendelser det også.
Fra 55,75 millioner lægekontakter i 2006 til 59,57 millioner sidste år. Betegnelsen "lægekontakt" gælder besøg, telefonkonsultation og e-mail-konsultation.
De milliardstore samfundsomkostninger bør kalde på opmærksomhed, mener Jørgen T. Lauridsen, professor ved Center for Sundhedsøkonomisk Forskning på Syddansk Universitet.
- Når der sker sådan en stigning, giver det anledning til et serviceeftersyn. Der er god grund til at se hele lægeydelsessystemet efter, men stigningen afspejler også en naturlig udvikling, siger han til avisen.
Udviklingen består i kommunalreformens erklærede mål om at flytte udgifter fra hospitaler til læger.
Det er faktisk sket, så når eksempelvis patienter med kroniske sygdomme nu søger de almene læger, og når ældre holdes længere i live, må det nødvendigvis bone ekstra ud, siger Jørgen T. Lauridsen.
Peter Orebo Hansen, direktør for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), forklarer udviklingen med, at man i de senere år har lagt opgaver ud fra sygehusene til de praktiserende læger - eksempelvis blodprøvetagning og kontrol af kroniske patienter.
- Det har medført, at udgifterne til almen praksis er kommet under pres, men har på den anden side også medført udgiftsfald i sygehusvæsenet. Samlet set har udviklingen betydet en produktivitetsstigning i det samlede sundhedsvæsen, siger han til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/
