Den katolske kirke har et kæmpeunderskud og risikerer kirkelukninger. Kun 18 procent betaler skat til kirken.
De danske katolikker skal til lommerne, hvis de ikke på sigt vil risikere kirkelukninger, at præsten mister bilen, eller at der ikke længere tændes for varmen i kirken.
Med så grelle eksempler ridser den katolske biskop Czeslaw Kozon scenariet op for fremtiden, hvis ikke flere katolikker tilmelder sig den kirkeskatteordning, der er i bispedømmet.
Det vil sige to procent af indkomsten, som biskoppen anbefaler, og som er fradragsberettiget for den enkelte katolik, skriver Kristeligt Dagblad.
Underskuddet blev på 8,8 millioner kroner i 2010. Selvom der er tale om et stort underskud, følger regnskabet det budget, der er blevet lagt for Ansgarstiftelsen frem til 2015.
Det skyldes blandt andet ekstraordinære udgifter til ejendomsvedligeholdelse, og at ekstraordinære indtægter som arv og gaver næsten udeblev sidste år.
Ifølge en helt ny sogneundersøgelse i bispedømmet er der kun 18 procent af de 39.000 katolikker i Danmark, der har tilmeldt sig skatteordningen.
- Den eneste vej frem er at melde sig til kirkeskatteordningen. Det er en uholdbar situation i længden, men hvis alle betalte, kunne vi være økonomisk selvstændige, siger Czeslaw Kozon til Kristeligt Dagblad.
Hvis man fordeler underskuddet pr. katolik i Danmark, skulle alle bidrage med 230 kroner årligt.
Den katolske kirke i Danmark har i mange år fået et økonomisk tilskud fra de tyske katolikker. Dette beløb er i de senere år blevet reduceret efter den tyske genforening, fordi flere penge nu går til de katolske menigheder i det tidligere Østtyskland.
- Men det handler jo også om en vis stolthed. I et land som Danmark burde vi kunne klare os selv, siger biskoppen til Kristeligt Dagblad.
/ritzau/