Annonce
Indland

Domkirke mindes prinsen med digt og fransk kirkemusik

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift, forestår tirsdag eftermiddag en mindehøjtidelighed for prins Henrik i Viborg Domkirke. Prinsen har haft en særlig betydning på egnen, siger biskoppen. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv

Prins Henrik har haft særlig betydning for egnen, siger Viborg-biskop, der mindes prinsen med digt og musik.

To af landets domkirker er tirsdag ramme om mindehøjtideligheder for prins Henrik.

Det er domkirkerne i Helsingør og Viborg, der mindes prinsen, som tirsdag formiddag er blevet bisat ved en ceremoni i Christiansborg Slotskirke.

I Viborg Domkirke forestår biskop Henrik Stubkjær mindehøjtideligheden tirsdag eftermiddag.

Her vil et af prinsens digte blive læst op på dansk og fransk, og der vil være fransk kirkemusik.

- Vi har sammensat en mindehøjtidelighed, som - er vi overbeviste om - er helt i prinsens ånd, siger Henrik Stubkjær.

Digtet "Roue-Libre" (Frihjul, red.) vil blive læst op af den lokale præsident for Alliance Francaise, som er en fransk-dansk venskabsforening.

- Prins Henrik var et utroligt poetisk menneske.

- Det vil vi søge at give indtryk af ved at sætte det livsbekræftende digt i samspil med en tekst fra Det Nye Testamente, blandt andet kærlighedens højsang, siger biskoppen.

Prinsen har ifølge Henrik Stubkjær haft en særlig betydning på egnen.

- Viborg har været hjemsted for Prinsens Livregiment og Prinsens Musikkorps, indtil det blev flyttet til Skive.

- Og prinsen har været protektor for Hærvejsmarchen, som udgår fra Viborg. Han er kommet her meget og har nydt stor respekt på egnen, siger Henrik Stubkjær.

Ved mindehøjtideligheden vil en række soldaterforeninger være repræsenteret. Der vil ligeledes være repræsentanter til stede for kasernerne i Holstebro og Viborg og flyvevåbnet i Karup.

Prinsens Musikkorps, der spillede i København, da kisten blev flyttet ind i Christiansborg Slotskirke, vil også spille ved mindehøjtideligheden.

Hvor mange gæster, seancen kan tiltrække, tør biskoppen ikke gætte på.

- Der er plads til op mod 1000 mennesker i domkirken. Men det gør jeg mig slet ingen ambitioner om, at der vil komme.

- Det hele er blevet arrangeret på meget kort tid, siger Henrik Stubkjær.

I Helsingør begyndte mindegudstjenesten i domkirken klokken 11.

Også her er prinsen blevet mindet i tekster og musik både på dansk og fransk.

Kirkeministeriet har opfordret landets præster til at mindes prinsen ved søndagsgudstjenesten eller ved en særlig gudstjeneste på dagen for bisættelsen.

  • KD - Biskop Henrik Stubkjær
    Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift, forestår tirsdag eftermiddag en mindehøjtidelighed for prins Henrik i Viborg Domkirke. Prinsen har haft en særlig betydning på egnen, siger biskoppen. Foto: Scanpix/Henning Bagger/arkiv
Annonce
Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Indland

To personer fundet døde i sø

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Micke fik stjålet sin bil, da han selv var ude for at stjæle: Nu beder han om hjælp

Lolland

Lynda fik "en skidegod idé" - nu åbner hun overraskende sted: - Jeg har været igennem et sikkerhedskursus

Guldborgsund

Sejler snart igen: Kom gratis med færgen

Indland

Rekordmange personer fik sidste år konstateret diabetes

Maribo

Tilbage til rødderne: Klaus halverer forretningen for at fordoble glæden

112

Næsten fordobling: Antallet af indbrud stiger på Lolland

Indland

To personer fundet døde i sø

Lolland

Billig brændstof lokkede mange til pistolerne

Guldborgsund

Helt gratis for børn og familier: Kommune inviterer i zoo

Indland

Lastefolk i Københavns Lufthavn strejkede over vagtplaner

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Guldborgsund

Vild galla-entré: Se elevernes særlige, sjove og skøre ankomst

Vejret

Lunt forårsvejr begynder lørdag med op mod 15 graders varme

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Annonce
Annonce
112

Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet væk med helikopter

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

112

Drøner ind i politibil: Så røg bil og kørekort

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand