Eksperter advarer: Danskerne risikerer at tabe penge på private lønforsikringer

Tusindvis af danskere mener ikke, at dagpenge alene ikke giver sikkerhed nok. De har derfor tegnet en privat lønforsikring.

I alt var der i 2014 188.261 forsikrede på private og kollektive lønforsikringer. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension, skriver Avisen.dk.

Men både økonomer og 3F advarer om, at man er nødt til at tænke sig grundigt om, før man tegner en privat lønforsikring. Der er nemlig mange faldgruber, der gør, at man risikerer at forsikre sig uden at få noget som helst ud af sine penge.

Lønforsikringer udbydes af banker, a-kasser og fagforeniger, og det betyder, at den forsikrede kan få udbetalt op til 80 procent af sin tidligere løn i op til et år efter fyring.

Men helt grundlæggende skal man altid være opmærksom på, at en hvilken som helst forsikring bliver lavet af forsikringsselskabet for at lave et overskud, forklarer Lars Baadsgaard, der er ansvarlig for finansielle test i Forbrugerrådet Tænk.

- Forsikringsselskabernes plan er, at der skal komme mere ind i præmieindtægt, end hvad de skal give i erstatning. Så gennemsnitligt taber forbrugeren på de her forsikringer, siger han til Avisen.dk.

Privatøkonom i Danske Bank, Las Olsen, er enig.

- Det er altid sådan med forsikringer, at gennemsnitligt kan de ikke betale sig, siger han.

Præcist hvor mange, der ikke får noget ud af deres private lønforsikring, når de bliver ledige, har Avisen.dk ikke kunne finde svar på.

Men alt for mange mennesker kommer til at tegne de private lønforsikringer uden at overveje deres økonomiske situation og reelle risiko for at blive ledig i en længere periode, vurderer Lars Baadsgaard.

Selvom ledigheden er faldende, er de private forsikringer mod ledighed fordoblet siden 2011, viser tallene fra brancheforeningen Forsikring & Pension. Eksperterne råder til, at man ser på, om der overhovedet er et økonomisk ræsonnement i at tegne en forsikring, inden man kaster penge efter en.

Hvis man ligger i den lave ende af lønskalaen, er der eksempelvis ikke det store at hente.

- Tjener du omkring 21.000 kroner om måneden, er du fint dækket af en a-kasse, og du vil stort set ikke få noget ud af en privat lønforsikring, siger Brian Rasmussen, der er privatøkonom hos Arbejdernes Landsbank, til Avisen.dk.

Samtidig er der også flere faldgruber, der kan have betydning for, om man får noget ud af sin forsikring. Eksempelvis er der ofte en karensperiode på en eller flere måneder, efter man er blevet ledig, hvor man ikke er dækket. Samtidig kan man også risikere, at forsikringsselskaberne smækker pengekassen i netop i de situationer, hvor man har behov for ekstra penge. Lars Baadsgaard forklarer, at man eksempelvis kan risikere ikke at være dækket, hvis ens ledighed er psykisk betinget.

I Danmarks største fagforbund 3F er man forbeholden over for de private lønforsikringer.

- Jeg har det forbehold for at privatisere arbejdslivsområdet, at det altid bliver de svageste på arbejdsmarkedet, der kommer til at betale prisen. Derfor mener jeg også, at man skal passe på, at private forsikringsordninger ikke fritager staten for sit ansvar for at sikre en høj grad af beskæftigelse, siger hovedkasserer i 3F Ulla Sørensen til Avisen.dk.